17. december 2011, 07:14 – opdateret 17. december 2011, 07:24

Dine pensionsforhold er ved at ændre sig. Regeringen vil i den kommende uge indføre et lavere loft over indbetalinger med fradrag på den mest fleksible og populære pensionstype, ratepension, og skatten på afkast af pensionsopsparing øges. Stramningerne skal træde i kraft fra årsskiftet.

Det er sænkningen af loftet, der får den største effekt for din økonomi som pensionist. Det bliver på 50.000 kroner, og dermed rammes omkring en kvart million danskere, der fremover tvinges til at spare op i såkaldte livrenter, som er en livsvarig pension.

Den kan som udgangspunkt være en fordel, hvis du lever længe. Men hvis du lever kortere end gennemsnittet, så får du ikke så mange penge ud af det, lige som dine efterladte i livrentens oprindelige udformning ikke får noget ud af din opsparing. Og det har gjort det svært at sælge livrenter især til yngre danskere.

Men nye typer af livrenter minder til forveksling om ratepensioner, fordi de kan tilknyttes en garanti for, at de efterladte får udbetalt opsparingen.

»Undertiden virker det som om, at folk betragter bortfaldet af pensionsydelserne som den værste konsekvens af eget dødsfald. Men når man kan tilknytte en garanti, så de efterladte modtager pension, må det antages at hjælpe på den bekymring,« siger chefkonsulent i Skatteministeriet Anders Nielsen.

Han oplyser, at højest ti procent af præmien må bruges til at tilkøbe en garanti. Men det rækker også i nogle af pensionsslskaberne til garantier på op til 20 år efter pensionstidspunktet. Dermed minder livrenten til forveksling om en ratepension.

Kvart million rammes

Når loftet over indbetalinger på ratepension bliver halveret i forhold til det nuværende loft, så rammer det ifølge den seneste årsopgørelse over pensionsindbetalinger 227.000 danskere, som i 2010 indbetalte mere end 50.000 kroner på ratepensioner. Samlet indbetalte de 6,4 milliarder kroner over det nye loft for fradraget.

Langt den største del af pensionsopsparingen foregår via overenskomstbetemte arbejdsgiverordninger, som den enkelte lønmodtager ikke kan ændre på. Og netop de obligatoriske pensionsordninger via arbejdspladserne bliver dermed tvunget til at ramme loftet, hvis lønmodtageren tjener mere end omkring 30.000 kroner om måneden – afhængig af hvor stor en procentdel af lønnen, der indbetales til pension.

Dermed tvinges beløb over 50.000 kroner over i en livrente, hvis den forsat skal kunne trækkes fra i topskat.

Alternativer uden skattefordel

Alternativet er at spare op uden at få fradrag i topskat eller at indbetale på en kapitalpension med fradrag i bundskatten. Men så er afgiften ved udbetaling højere end fradraget ved indbetaling.

Pensionsbranchen reagerede allerede på det nuværende pensionsloft, der blev indført i 2010, ved at udvikle livrenter med garantier. Desuden har stort set alle pensionsselskaber indrettet systemer, så beløb over loftet automatisk overføres til en livrente – men på den samme police, hvilket betyder meget for omkostningerne.

»Det gælder om at få det samlet på én police, fordi der beregnes omkostninger for hver police, når pensionerne skal udbetales,« siger Jørgen Svendsen, pensionsekspert og partner i pensionsmægleren Sejr & Svendsen.

Under selve opsparingsperioden koster livrenter det samme som ratepensioner, og dermed gælder det om at være opmærksom på de årlige omkostninger i procent, ÅOP. Især mod slutningen af opsparingsperioden, når formuen er størst, så koster de løbende omkostninger store beløb – selv med små procentsatser, som både rådgivere og selskaberne kan beregne sig.

Betydningen kan illustreres af en beregner på pensionsrådgiveren AON Private Consultings hjemmeside. Med et depot på fire millioner kroner, en årlig indbetaling på 200.000 kroner og 15 år til pensionering giver en meromkostning på 0,6 procent en forskel på over en million kroner på depotet, når pensionen skal bruges.

Bankordninger rammes

Netop når de arbejdsgiverbetalte pensioner ikke kan ændres, så peger flasken på, at bankernes ratepensioner bliver stoppet først for at holde indbetalingerne under 50.000 kroner. Banker kan ikke selv udbyde livrenter uden at være godkendt som pensionsforsikringsselskab hos Finanstilsynet.

»Vi føler os da noget stækkede, fordi vi får begrænset vores udbudsmuligheder,« siger pensionschef Jan Wihlborg fra netbanken Nordnet.

Banken har ellers satset på pensionsdepoter til private med meget lave omkostninger. Bankens modtræk er at indgå en aftale med et pensionsselskab om at sende beløb over 50.000 kroner per kunde videre til en livrente, der til forveksling ligner en ratepension.

»Men vi foreslår som udgangspunkt kunderne, at man får ændret sin arbejdsgiverordning til livrente, så man kan bruge sin ratepension til de frie midler derudover,« siger han.

Banken håber at have en aftale med et pensionsselskab på plads i løbet af 1. kvartal næste år. Men de fleste banker kan allerede nu sælge en livrente fra et pensionsselskab, påpeger Martin Møller Andersen, kontorchef i Finansrådet.

»De af vores medlemmer, der ikke har eget pensionsselskab, har mulighed for at tilbyde livrenter i samarbejder med pensionsselskaber som for eksempel Letpension,« siger han.

Finansrådet er stærkt kritisk over for lovforslaget, fordi det vil svække lysten til at spare op til egen pension.