Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Krav om erstatning for SP-tabet

Flere danskere har tabt på SP-opsparingen, viser nye tal. Det skal kompenseres, mener partileder.

Liberal Alliance stiller nu et opsigtvækkende krav til regeringen inden forhandlingerne om anlægsinvesteringer i kølvandet på skattereformen.

Det liberale parti vil have genåbnet dele af skattereformen og kræver, at staten kompenserer borgerne for hver krone, de måtte have tabt på den tvungne Særlige Pensionsopsparing (SP).

Den enkeltes SP-opsparing kan være halveret i forhold til den seneste opgørelse fra ATP på grund af finanskrisen. Tusinder af danskere skal berede sig på et tab på op til 46,5 procent i 2008 og et yderligere fald i 2009.

- Staten har billedligt talt først stjålet ens penge. Derefter har de placeret pengene et sted, hvor de er blevet mindre værd, end de var, da de stjal pengene. Det, synes vi, er for dårligt. Vores hovedkrav er derfor, at staten bør kompensere for det tab, som man uforskyldt har fået, siger Liberal Alliances leder Anders Samuelsen til Ritzau.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance skal i løbet af de kommende dage forhandle om to puljer til henholdsvis anlægsinvesteringer i kommunerne og renoveringer af private boliger. Det er finanslovstof, hvorfor Liberal Alliance er med til forhandlingerne, selv om partiet sprang fra forhandlingerne om skattereformen.

/ritzau/

Læs også:

Din SP-opsparing kan være halveret

SP-ordninger risikerer yderligere skat

 




Markedet lige nu