Mange tror, at fælleseje betyder, at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab, og at ægtefællerne hæfter for hinandens gæld. Det er ikke rigtigt.
13. april 2009, 21:32 – opdateret 2. november 2010, 22:48
Ved indgåelse af ægteskab får ægtefællerne en formueordning, der kaldes fælleseje. Men der er ikke ret mange, der virkelig ved, hvad fælleseje betyder.
Du råder i ægteskabet selv over det, du ejer. Og din ægtefælle råder over det, han eller hun ejer. Hver ægtefælle hæfter kun for egen gæld. Der er dog her som alle steder i den juridiske verden nogle undtagelser. Du hæfter for gæld stiftet af din ægtefælle, hvis det drejer sig om sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til jeres børn. Manden hæfter desuden for hustruens indkøb, hvis der er tale om ting, der skal opfylde hendes særlige behov - se også faktaboksen nederst.
Ægtefæller hæfter subsidiært for den anden ægtefælles skat (restskat, som opstår i vielsesåret eller senere). Hæftelsen ophører automatisk ved samlivsophævelse. Der sker altså ikke noget ved, at du gifter dig med en person, som har store restskatter fra tidligere år. Disse restancer kommer du ikke til at hæfte for. Men du bør selvfølgelig lige overveje, om skattenissen flytter med ind i ægteskabet.
Der findes endnu flere særregler, som det vil være for omfattende at dykke nærmere ned i her.
Mange tror også, at ”fælleseje” deles ligeligt ved skilsmisse. Det er ikke rigtigt. Der skal kun ske deling, hvis begges bodele er positive. Det vil sige, hvis både manden og hustruen hver for sig ejer mere, end de skylder væk.
Hvis du har aktiver for 600.000 kroner og en gæld på 200.000 kroner, så er din nettoformue 400.000 kroner, og ved skilsmisse skal du aflevere 200.000 kroner til ægtefællen. Er ægtefællens nettoformue negativ med for eksempel 300.000 kroner hæfter du ikke for denne gæld, men skal altså aflevere halvdelen af din positive formue.
Hvis begge ægtefællers nettobodele er negative, skal ingen af parterne betale til den anden.
Ofte vil unge mennesker have negative bodele, når de gifter sig. Vær derfor opmærksom på, at det er ret vigtigt, at de ting, I anskaffer sammen og bidrager lige meget til, også købes af jer i lige sameje. Det er dumt at lade den ene af ægtefællerne stå som eneejer, for i den nævnte situation får den anden ægtefælle ikke del heri ved skilsmisse.
I mange tilfælde går fællesejeproblematikken først op for ægtefæller ved skilsmisse eller ved død:
Viser det sig, at manden dør, og han har en negativ formue på f.eks. 200.000 kroner, og hustruen ejer huset og har en positiv formue på to millioner kroner, så skal hustruen ved mandens død aflevere en million kroner til hans dødsbo. Heraf vil i eksemplet 200.000 kroner gå til mandens kreditorer. Hvis manden har et særbarn, så vil dette særbarn arve 400.000 kroner (forudsat der ikke er lavet testamente og/eller ægtepagt), og hustruen vil arve 400.000 kroner. Hustruens formue er netto nedbragt fra to millioner kroner til 1,4 million kroner. Ved omyggelig tilrettelæggelse kunne hustruen have beholdt samtlige to mio kroner.
Allan Ohms, advokat (H) mediator, www.ForumAdvoakter.dk
