Tine Aurvig-Huggenberger må selv kæmpe videre for sin million-pension.
25. januar 2012, 13:43 – opdateret 25. januar 2012, 13:49
HK/Privat opgiver at kæmpe videre for den tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger. Det erfarer politiken.dk.
LO fik forleden landsrettens ord for, at hovedorganisationen ikke skal udbetale Tine Aurvig-Huggenberger en såkaldt tilsagnspension på mindst seks millioner kroner.
Hidtil har HK/Privat ført sagen på vegne af Tine Aurvig-Huggenberger, men politiken.dk erfarer, at fagforbundet ikke vil forsøge at få sagen for Højesteret.
Tine Aurvig-Huggenberger har stadig mulighed for selv at gå videre med sagen, men vil i givet fald selv skulle betale fremtidige sagsomkostninger.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten