9. februar 2009, 10:33 – opdateret 2. november 2010, 13:34

Højtlønnede går typisk på efterløn, fordi de har lyst og ikke på grund af nedslidning. De er langt mindre syge end lavtlønnede, der går på efterløn, viser nye tal. Højtlønnede bør derfor betale mere for at være med i efterlønsordningen, foreslår brancheforeningen Forsikring & Pension i et forslag til en ny efterlønsordning.

Helbredet hos efterlønnere er generelt så godt, at kun 6 pct. ville modtage førtidspension, hvis efterlønnen ikke eksisterede. Det viser en ny undersøgelse af efterlønsmodtageres helbred gennemført af Forsikring & Pension.

Efterlønnere har et lidt dårligere helbred, end folk der fortsætter med at arbejde. Men når der tages højde for socioøkonomiske forhold, så er der stort set ingen forskelle på de to gruppers helbred.

"Tallene viser sort på hvidt, at det typisk ikke er dårligt helbred, der får folk til at gå på efterløn. Det gælder særligt for højtlønnede, der vælger at gå på efterløn," siger analysechef Jan V. Hansen, Forsikring & Pension.

Undersøgelsen viser, at lavtlønnede på efterløn har et dårligere helbred end andre efterlønnere.  Blandt efterlønsmodtagerne har personer med en årsindkomst under 300.000 et markant ringere helbred end efterlønnere, der har haft en årsindkomst over 400.000 kr.

Særligt lavtlønnede mænd er nedslidte sammenlignet med højtlønnede mænd.

Højtlønnede mænd, der går på efterløn, har inden for de seneste 4 år inden overgangen i snit kun haft 4,2 uger på sygedagpenge.  Lavtlønnede mænd har haft dobbelt så mange, nemlig 8,4 uger på sygedagpenge, viser undersøgelsen.

Forsikring & Pension foreslår på baggrund af undersøgelsen, at efterlønsordningen bliver ændret.

"Efterlønnen bør justeres, så den er mere målrettet nedslidte personer. Det er typisk ufaglærte med en lav indkomst," siger Jan V. Hansen.

En ny model for efterlønnen kunne være et indkomstafhængigt efterlønsbidrag. Højtlønnede skal betale et ekstra efterlønsbidrag på 5 procent af den del af deres løn, der er over 300.000 kroner. Det vil på langt sigt give ekstra ca. 6 milliarder kroner i statskassen og øge arbejdsudbuddet med 25.000 personer, viser Forsikring & Pensions beregninger.