Papirløse ægtefæller mener, at de har styr på situationen. Men hvad sker der, når den ene dør, eller hvis de går fra hinanden?
29. maj 2009, 08:51 – opdateret 2. november 2010, 22:57
? Jeg lever på ottende år papirløst med min "mand". Vi har i sin tid købt vores ejerbolig fifty/fifty, og hver især har vi medbragt møbler og andet inventar til bofællesskabet. Siden har vi købt møbler og småting til fællesskab.
Vi har hver vores økonomi, samt en fælleskonto til de fælles udgifter. Alle udgifter dækkes ligeligt. Vi har hver to halvvoksne børn, hvoraf den ene endnu har adresse hos.
Vi har begge en pensionsopsparing, og min samlever har formue samt diverse investeringsprojekter. Min formue beløber sig udover pension til, hvad der er opsparet i vores bolig og i den lejlighed, som jeg ejer og udlejer. Mit spørgsmål går på, hvad der sker, hvis en af os dør?
Jeg forestiller mig det ganske ukompliceret, eftersom vi ikke på papiret skylder hinanden noget. Men er jeg naiv og uvidende? Kan den efterladtes børn gøre krav i andet end det, som på papiret har tilhørt den respektive forælder?
Ingen af os har nogen form for testamente, og vi har ikke indbyrdes indgået skriftlige aftaler af nogen art. Den stiltiende aftale er, at vi hver især er i stand til at klare os for egne midler, i fald det skulle blive tilfældet. Men er der en faldgrube?
Med Venlig hilsen D.D.V.
! I arver ikke hinanden, og du skriver, at I er klar over det, og at I hver især kan magte dette økonomisk. Det er fint, men situationen kan jo ændre sig. Derfor anbefaler jeg jer at overveje enten ægteskab, eventuelt med særeje i en eller anden form, eller at begunstige hinanden ved testamente.
Hvis længstlevende ikke har brug for det, kan længstlevende frasige sig det, men der er tale om en beskyttelse, som kan være god at have.
I hæfter ikke for hinandens gæld. Det I hver især ejer, skal vedkommende medtage. Problemet er engang imellem, at afdødes børn mener, at afdøde ejede mere, end længstlevende mener, og så kan der opstå pinagtige tvister herom. Det kan forebygges ved for eksempel i en samlivskontrakt at beskrive, hvem der ejer hvad eller på anden måde sikre bevis.
Med hensyn til huset gælder, at der her bør etableres en aftale om, hvordan I skal gøre, hvis I går fra hinanden i levende live, og hvad der skal ske, hvis en af jer dør, mens I ejer huset sammen.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk
