9. september 2010, 10:05 – opdateret 2. november 2010, 15:20

Den skattefrie bonus, der er indbygget i den nuværende efterlønsordning, er markant større, end det man selv kan spare op på en pensionsordning. Bonussen giver omkring 40 procent mere udbetalt, end hvis efterlønsbidraget blev indbetalt på en ratepension. Det viser en beregning fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Derfor bliver ordningen af mange højtuddannede, som har begrænset risiko for fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet, benyttet som en fed fidus til at opnå større afkast af opsparingen.

57 procent af alle højtuddannede, der er berettiget til efterløn, arbejder nemlig alligevel til de er 65 år og hæver derefter den skattefrie bonus. For ufaglærte, faglærte og folk med korte og mellemlange uddannelser er det kun omkring hver fjerde, der hæver den skattefrie bonus, viser tallene fra Forsikring & Pension.

Læs også: Danskerne kræver opgør med efterlønnen

"Den skattefrie efterlønsbonus får ikke flere ingeniører eller andre højtuddannede til at blive længere i arbejde. Det er i forvejen den gruppe, som bliver længst på arbejdsmarkedet. De ville blive på arbejdsmarkedet alligevel," siger Morten Thiessen, der er formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, til Forsikring & Pension.

Den økonomiske fordel ved efterlønsbonussen vil blive mindre eller helt forsvinde for de højtuddannede, hvis størrelsen på efterlønsbidraget blev afhængig af ens indkomst. Men Nina Smith afviser den model for at få højtuddannede væk fra efterlønsordningen.

"Efterlønsordningen var tænkt til de nedslidte på arbejdsmarkedet. Den eneste rigtige måde at opnå det på er, at man skal visiteres for at kunne få efterløn. Men det er en politisk beslutning," siger Nina Smith til Forsikring & Pension.