Del : SMS
Berlingske Business

Efterlønnen bliver meningsløs for mange

Skolelærer-Efterlønnen
Flere end en kvart million lønmodtagere, bl.a. lærere, har en pensionsopsparing. Foto:

Otium. Modregning af egen opsparing i den nye efterlønsmodel gør efterløn til en dårlig forretning for over en kvart million lønmodtagere. Men det er også en dårlig forretning at hæve pengene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye efterlønsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale gør i realiteten efterlønnen til en dårlig forretning for flere end en kvart million danske lønmodtagere. Det skyldes reglen om modregning af egen pensionsopsparing, som træder i kraft fra 2018, hvis aftalen vedtages.

Det ligger i aftalens såkaldt sociale profil, at danskere med egen opsparing på under én million kr. får mere ud af den nye efterlønsmodel, mens dem med en større opsparing får en ringere efterløn. Men efterløn kan stadig være en god forretning, indtil opsparingen bliver på et sted mellem 2,5 og 3 millioner kr., viser en analyse fra pensionskoncernen Danica af forholdet mellem indbetalingen på ca. 5.400 kr. om året over et helt arbejdsliv sammenlignet med de nye reducerede udbetalinger.

Markant modregning

»Efter de nuværende regler er efterlønnen meget favorabel. Man kan for en årlig indbetaling på ca. 5.400 kr. få næsten 200.000 kr. ud årligt i mindst tre år, som reglerne er i dag. Men hvis man er 55 år eller yngre i dag, så sker der en markant modregning i forhold til dem, der har sparet op til pension,« siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Danica Pension.

Med forbehold for, at faktorer som f. eks. ægtefællefradraget i de nye regler ikke er kendt, vurderer cheføkonomen, at det ikke længere kan betale sig at indbetale til efterløn, hvis en lønmodtager har mellem 2,5 og 3 millioner kr. og derover i pensionsopsparing den dag, han/hun skal på pension. Og det omfatter langtfra kun velhavere.

pix-penge

»Det har du opnået, hvis du f.eks. har en indkomst på 300.000 kr. i et helt arbejdsliv, og indbetaler et pensionsbidrag på 12-14 procent. Og det omfatter f.eks. også sygeplejersker og skolelærere,« påpeger Jens Christian Nielsen.

Regnestykket er baseret på, at den årlige indbetaling til efterlønnen forrentes med 2,5 procent efter skat og giver en årlig udbetaling på 80.000 nutidskroner i tre år, hvilket svarer til, hvad man får udbetalt i efterløn med en pensionsopsparing på 2,5 - 3 millioner kr. efter den nye modregning.

»Men vores råd lyder lige nu, at man skal fortsætte med at indbetale til efterlønnen. Der er ikke vedtaget noget endnu, og alt, hvad der indbetales efter den 15. maj, kan tages ud til 30 procent i skat,« siger Jens Christian Nielsen.

pensionist soppe - biz

Alt, der er indbetalt inden denne dato, kan ifølge forslaget tages ud skattefrit i 2012. Men der er delte meninger om, hvad det er klogest at gøre. At trække pengene ud er også en dårlig forretning, vurderer direktør Verner Sand Kirk fra A-kassernes samvirke. Den skattefri udbetaling på maksimalt 60.500 kr. kan nemlig ikke måle sig med den skattefrie præmie, som man får ved at arbejde frem til pensionsalderen – heller ikke selv om man medregner de efterlønsbidrag, der skal indbetales i de mellemliggende år.

Kvart million rammes

Der er i øjeblikket ca. 1,25 millioner lønmodtagere, der indbetaler til efterlønsordningen, oplyser A-kassernes Samvirke. Og ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension har cirka 21 pct. af de nuværende 59-årige en opsparet pensionsformue på mindst 2,4 mio. kr. Det betyder, at godt 262.000 lønmodtagere formentlig har en formue, der ifølge Danicas beregninger gør efterlønnen til en dårlig forretning for dem med de nye regler.

pix-lizetterisgaard-biz

Men da langt den største del af pensionsindbetalingerne er del af overenskomster og dermed ikke frivillige, så frygter pensionsselskaberne ikke, at de nye regler vil føre til lavere indbetalinger for at holde sig under de 2,5 millioner kr.

»At lade være med at spare op til pension, der skal vare resten af livet, for ikke at blive modregnet i tre års efterløn vil også være helt galt,« siger underdirektør i PFA Pension Thomas Torp.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere