9. februar 2009, 10:45 – opdateret 2. november 2010, 13:29

Det er danskere, der er født i perioden fra den 2. juli 1962 til den 31. december 1975, der har mulighed for at holde en pause i indbetalingen til efterløn uden at miste retten til fuld efterløn.

Den bidragsfrie periode svarer til enten de perioder, du har betalt, før du blev 35, og som ligger før den 1. januar 2008, eller de perioder, du har betalt i 2007, hvis du på det tidspunkt var over 35 år.

Perioden varer kun så længe, at du kan nå at betale til efterlønsordningen i 25 år, før du fylder 62.

Det er A-kasserne, der udsender brevene, og det er A-kasserne, der skal have besked om den bidragsfrie periode, der kan placeres valgfrit frem til efterlønsalderen, ligesom den kan fordeles i flere mindre perioder.

Fordelen ved at vente er, at den bidragsfrie periode kan bruges ved arbejdsløshed eller andre perioder med økonomisk smalhals. Modsat taler det for at tage pausen med det samme, hvis bidraget skal bruges til at spare op til pension. Dermed bliver forrentningen af det opsparede beløb størst.

Muligheden for en bidragsfri periode blev indført med en lovændring den 1. januar 2008, og den skal sørge for, at alle betaler lige meget til efterløn uanset alder.

Dermed følger også, at danskere født den 1. januar 1976 eller senere ikke kan holde bidragsfrie perioder, medmindre de kan nå at indbetale til efterløn i mere end de påkrævede 30 år.

Du skal i alle tilfælde selv holde styr på de bidragsfri perioder og meddele dem til A-kassen. Hvis der holder for lange bidragsfri perioder, skæres der i det endelige efterlønsbeløb.