Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dine vaner afgør prisen på forsikring

Forbrugerrådet frygter, at nogle kunder slet ikke vil kunne tegne en forsikring.

Ryger du? Bruger du cykelhjelm? Og har du sunde gener i familien? Sådan kunne spørgsmålene lyde til fremtidens forsikringskunder, når deres præmieudgift skal udregnes, skriver 24 timer.

Forbrugerrådet er blevet opmærksom på, at flere forsikringsselskaber benytter sig af såkaldt mikrotarifering, så selskaberne kan se, om kunderne er "dyre" eller "billige", når indtægterne fra præmierne er modregnet udgifterne. Der bliver altså i højere grad tale om at sortere kunderne - de gode kunder i en bunke og de dårlige kunder i en anden.

»Skrækscenariet er, at ingen selskaber i sidste ende vil dække højrisikokunder,« siger Mads Mølgaard Braüner, jurist i Forbrugerrådet, til 24 timer.

Topdanmark kalder Forbrugerrådet for uvidende oven på kritikken.

»Er det rimeligt, at en 18-årig fyr i en tunet BMW skal betale det samme som en elitebilist på 52 år, som kører i en fornuftig Toyota, selv om det er helt evident, at den 18-årige laver langt flere skader? Det synes vi ikke, og det synes ikke engang de unge, som vi har spurgt, men det synes Forbrugerrådet åbenbart,« siger Jens Langergaard, informationschef i Topdanmark.

Også brancheforeningen Forsikring & pension afviser kritikken:

»Kommer man i en situation, hvor kunder ikke kan få elementære forsikringer, er det et samfundsproblem, men her er vi slet ikke endnu,« siger vicedirektør Claus Tønnesen.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu