Det bliver en mindre god forretning at spare op til pension, hvis regeringens skatteudspil vedtages. Skatten på fri opsparing sættes til gengæld betydeligt ned.
25. februar 2009, 07:24 – opdateret 2. november 2010, 13:38
Fordelen ved at spare penge op på både kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter forringes betydeligt, hvis regeringen får vedtaget sit nye skatteudspil.
Den lavere skat på arbejde, som forslaget lægger op til, betyder således, at fradragsværdien af indskud på ratepensioner falder fra tæt ved 59 procent i dag til 51 procent fremover.
Det vil med andre ord sige, at man går fra selv at skulle betale 41 kroner til 49 kroner for hver 100 kroner, der skydes ind på en pensionsordning med løbende udbetalinger. Resten spares i skat. Indskud på kapitalpensioner går fra at have en skatteværdi på 44 procent i dag til 33 procent fremover, eftersom mellemskatten falder helt væk. Ved udbetalingen skal der dog fortsat betales en afgift på 40 procent på kapitalpensioner, hvorved fordelen ved denne type opsparing til alderdommen forringes betydeligt.
Læs også: Skatteudspil en lettelse for boligmarkedet
Men samtidig vil regeringen indføre en ny særskat på store pensioner, der når op over grænsen for, hvornår der skal betales topskat.
De vil blive ramt af en såkaldt »udligningsskat,« på 7,5 procent i 2010, der stiger til otte procent i 2011. Det sker samtidig med, at topskatten sænkes fra nu 15 procent til 14 procent i 2010 og yderligere ned til 13,5 procent i 2011.
Samlet betyder det, at pensioner med løbende udbetalinger vil blive beskattet uændret med 59 procent som i dag.
Det er dog kun den del af pensionsudbetalingerne, som når op over et bundfradrag på 284.000 kroner, der ifølge forslaget skal rammes af den nye udligningsskat.
Det er også kun indkomster fra pensioner, der skal beskattes med samlet set 59 procent, mens indkomster fra arbejde »kun« skal beskattes med 56 procent, uanset hvor store de måtte være.
De 284.000 kroner svarer til bundfradraget for topskatten fratrukket folkepensionens grundbeløb.
Et vigtigt argument for at indføre udligningsskatten er, at alle, som i dag har sparet stort op på pensioner, får en stor gevinst, hvis skatten på den sidst tjente krone sættes ned til 51 procent før arbejdsmarkedsbidraget er regnet med og 56 procent hvis det regnes med.
De har således trukket deres indskud fra i den nuværende topskat på 63 procent og kan se frem til at få pengene udbetalt til en skat på 56 procent - efter bruttoskatten er trukket fra.
Men eftersom fradragsværdien af indskud på pensioner falder fremover, vil regeringen aftrappe den særlige udligningsskat med 0,25 procentpoint årligt, så den i 2012 falder til 7,75 procent i 2013, til 7,5 procent i 2014 osv.
Helt væk vil denne skat så være i 2043, altså om mere end 30 år. Regeringen vil også indføre et øvre loft for indskud på pensioner på 250.000 kroner.
Men så skulle det omvendt også blive det mere fordelagtigt at spare op med frie midler uden for pensioner. Endda både i aktier, obligationer og med andre former for frie midler.
