15. december 2008, 12:46 – opdateret 2. november 2010, 13:19

Op mod halvdelen af befolkningen har fået tilbud om lånefinansieret pensionsopsparing fra deres bank. Det skyldes, at boligejere gennem de sidste 15 år har oplevet kraftige friværdistigninger, og bankerne har rådgivet om at belåne friværdien og indbetale til pension i banken.

Men rådet kan være skyld i en lavere pension, skriver Forbrugerrådet. En hel del bankkunder må forvente lavere pensioner, når det samlede regnskab gøres op, mens banken er sikret en god og risikofri indtjening. For når der udstedes flere lån med god sikkerhed i boligen, og der samtidig indsættes penge til bankernes pensionsprodukter, tjener bankerne godt på at forvalte pengene.

"Problemerne opstår, fordi bankerne kun slår på fordelene: at skat på pension kun er 15 procent, at man kan undgå topskat på 59 procent, og at man ”aktiverer friværdien” i boligen, som bliver investeret i bankens samarbejdende investeringsforeninger,” siger Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet.

En ny rapport fra Forsikring og Pension fra 25. november 2008 har analyseret denne fremgangsmåde og konkluderer: ”at det stort set aldrig kan betale sig at lånefinansiere pensionsopsparing”. Rapporten analyserer forskellige scenarier - alt efter hvordan man beskattes - og samlet set peges der på tab.

Det skyldes, at der er en del dyre ulemper ved lånefinansieret pensionsopsparing. For eksempel meget høje gebyrer og låneomkostninger, som er svære at få øje på: lånet har omkostninger på 1-2 procent om året. Pengene skal investeres. Og som oftest anbefaler banken, at man investerer pengene i bankens samarbejdende investeringsforeninger, hvorfra banken modtager årlig provision. Så samlet bliver omkostningerne 2-4 procent om året.

Den næste store ulempe ved lånefinansieret opsparing er, at regnestykket ikke gøres færdigt. Bankerne undlader nemlig behændigt at fortælle, at øget pension generelt giver mere modregning i offentlige ydelser, f. eks. er efterløn og supplerende folkepension afhængig af pensionsudbetalinger, men uafhængig af formue i bolig. Dette dokumenteres i De Økonomiske Råds rapport om ”Dansk Økonomi, foråret 2008”.

”Det er utrygt for kunderne, at banklokalet i stigende omfang benyttes som salgslokale for alle finansielle produkter. Særligt når produkterne sælges på baggrund af bankernes anbefaling, og når der er tale om komplekse produkter, hvor man end ikke ulejliger sig med at foretage de fulde korrekte beregninger. Og når man kan anbefale og rådgive om komplekse produkter, uden at der er krav om at oplyse prisen i form at rente og omkostninger. Derfor arbejder Forbrugerrådet for, at prisen på finansielle produkter skal oplyses inden man køber. Ligesom i supermarkedet”, siger Carsten Holdum.