Det gælder om at tænke sig meget godt om, før man opretter en livrente. Der er mange døde vinkler, der skal holdes øje med. Det er også svært at finde uafhængige rådgivere.
6. august 2010, 19:41 – opdateret 2. november 2010, 15:14
Livrenter er et spareprodukt med fordele og ulemper, som er godt for nogle og skidt for andre. Sådan lyder vurderingen fra pensionseksperten Preben Søgaard fra firmaet Pensions Partner.
Det er især folk, som skyder mere end 100.000 kroner ind på pensioner om året, der med fordel kan oprette livrenter. Har man kun små pensioner og lille opsparing til alderdommen, kan livrenten derimod være et direkte tab.
»Udbetalinger fra livrenter modregnes nemlig i offentlige ydelser som efterløn og folkepensionens indkomstafhængige del. Denne modregning betyder, at det for en del er bedre at spare op i frie midler uden for pensionsordninger,« siger Preben Søgaard.
Økonomisk rådgiver Rune Sørensen fra firmaet Uvildige.dk er også kritisk over for livrenter.
»Livrenter er meget uigennemsigtige. Det er svært at forstå, hvad man får for pengene, og hvad man reelt ender med at betale til pensionsselskabet,« siger Rune Sørensen.
Indviklede produkter
Økonom i Ældresagen, Jens Højgaard, kalder for det »rigtig godt,« at der kommer mere fokus på livrenter. For livrenter er et spareprodukt mange kan få glæde af i en tid, hvor levealderen vokser, og ratepensioner med løbetid på måske ti eller 15 år ikke er gode nok.
»Men der er tale om yderst indviklede produkter, som er vanskelige at gennemskue. Det er ulempen ved livrenter. Man kan næsten ikke forlange, at folk skal sætte sig ind i det. Så vi så gerne, at Finanstilsynet eller andre opstillede nogle mindstekrav til en livrente, der som minimum skulle være opfyldt, og som skabte mere klarhed på dette område,« siger Jens Højgaard, der tilføjer, at mange er bekymrede for, at de mister alle deres penge på en livrente i tilfælde af død.
»Man kan så købe forskellige garantier, så ens arvinger får en del af pengene alligevel. Men med den slags garantier bliver produkterne endnu mere indviklede, så de nærmest er umulige at forstå for almindelige mennesker,« siger Jens Højgaard.
Rune Sørensen råder af samme grund folk til at begynde med at spare op på enten en kapital- eller ratepension, hvor man enten skal investere i billige investeringsforeninger med lave omkostninger eller investere i et udpluk af aktier og obligationer på egen hånd. På den måde holdes omkostningerne nede.
Først når disse muligheder er udtømt, og det bliver de først ved en opsparing på mere end 146.000 kroner om året, bør man søge mod livrenter, fremhæver Rune Sørensen.
Der må højst indskydes 100.000 kroner på en ratepension om året, men ud over det må man også indbetale 46.000 kroner på en kapitalpension. Indskud på kapitalpensioner kan godt nok kun trækkes fra med 37 procent i skat, mens de beskattes med 40 procent ved udbetalingen. Men derfor kan de godt være en god forretning alligevel, fremhæver Rune Sørensen, eftersom afkastet »kun« beskattes med 15 procent, hvilket er langt mindre, end hvis der var tale om frie midler.
Indskud på ratepensioner kan fortsat fratrækkes i topskatten og med en skatteværdi på 52 procent – men altså kun op til 100.000 kroner om året.
