De seneste to år har rekordmange ægtepar lavet en ægtepagt, der fastslår, hvordan deres pensionsopsparinger skal deles, hvis de engang går fra hinanden. Sådan er det ikke mere.
24. november 2008, 07:24 – opdateret 2. november 2010, 13:13
Mens 18.000-20.000 ægtepar i 2006 og 2007 fik lavet ægtepagt, er tallet i år styrtdykket til foreløbig 9.500, skriver JydskeVestkysten.
Tilsyneladende ser parrene bort fra, at pensionsformuer ikke længere skal deles lige over, hvis de senere bliver skilt. Det kan blive en hård økonomisk bet for kvinder, fordi de typisk har sparet langt mindre op til pensionen end deres mand.
- Vi havde troet, der var kommet flere, for det er jo alle gifte par med en pension, der har interesse i en ægtepagt, men der er sket en kraftig opbremsning. Vi regner med at lande på omkring 11.000 i år, siger dommer Sørup Hansen fra Personbogen, som tinglyser alle ægtepagter.
Ifølge undersøgelsen er det især modne brudepar på over 50 år, der får lavet en ægtepagt. Den store gruppe af børnefamilier får sjældent sikret hinanden på denne måde.
- Men hvis den ene for eksempel har gået hjemme eller været på deltid for at passe børnene, kan der være meget stor forskel på hvor meget pension, parterne har sparet op. Så selv om det ikke er ret hyggeligt at tale om, bør begge parter være opmærksomme og tage stilling til spørgsmålet om ægtepagt, mener privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.
Kilde: JydskeVestkysten
