Del : SMS
Berlingske Business

Alt for få opretter testamente

sorg_artikel.jpg
Oven i sorgen over at have mistet en ægtefælle eller et andet familiemedlem skal mange danskere håndtere, at arven går det forkerte sted hen. Foto:

20 milliarder kroner havner hvert år i statskassen eller andre forkerte lommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Folketinget har ændret arveloven med virkning fra 1. januar 2008. Det skete efter et langvarigt forarbejde, hvor daværende professor ved Københavns Universitet Finn Taksøe-Jensen helt tilbage fra 1988 gennemførte en række undersøgelser af arvelovens virkning og brugernes behov.

Det førte til en helt ny arvelov, hvor man har forsøgt at modernisere reglerne på en måde som bedst muligt passer til den hverdag, vi lever i. Alligevel er det ifølge flere eksperter stadig sådan, at der oprettes alt for få testamenter.

I mit daglige arbejde bistår jeg mange gange om ugen med oprettelse af testamente, og min egen private undersøgelse viser, at hovedparten af dem, der opretter testamente, har tænkt over det i fra to- ti år og nogle længere tid endnu. Her er altså tale om veloplyste mennesker, som har været klar over, at de har et behov for at oprette testamente, men alligevel er beslutningen udskudt.

Forklaringen er, at ”vi har ikke fået taget os sammen”, og når jeg spørger dybere ind tillige, at det jo ikke er sjovt at tale om testamente. ”Dette er jo ikke et impulskøb”, sagde en ældre dame til mig. En anden gruppe, som kommer til mig, er unge mennesker, der er blevet skubbet af sted af forældrene. Især de papirløse tøver, men når vi taler om det, kan jeg føle en lettelse over, at de nu har truffet beslutningen og får løst udfordringen.

Arvelovens nye regler går ud på, at ægtefæller og børn nu arver hver 50 procent, når den ene ægtefælle dør. Det er stadig muligt at sidde i uskiftet bo, men mange fravælger denne form, fordi den har en række problemer indbygget. Alle undersøgelser viser, at ægtefæller ønsker, at længstlevende skal arve mest muligt, men det ønske opfylder arveloven ikke.  Det er muligt for længstlevende at kombinere testamente og ægtepagt på en sådan måde, at børnene tilsammen kun vil få 1/32 fællesformuen.

Læs også: 10 gode grunde til at oprette testamente

Arveloven kan som en generel lov ikke tage højde for alle situationer. I dag er mange familier sammenbragte med dine, mine og vores børn. Det fører som hovedregel til helt skæve resultater, som er meget forskellige alt efter hvilken ægtefælle, der dør først. Derfor er der også efter den nye lov et stort behov for at bruge testamentet til at regulere arveforholdene mellem fælles- og særbørn.

Den nye arvelov har ikke givet arveret til papirløse. Desværre tror mange mennesker, at der automatisk opstår arveret efter to eller fem år. Det gør der ikke. Jeg tror forklaringen på denne fatale misforståelse er, at der efter to års samliv er mulighed for, at boafgiften (tidligere kaldet arveafgift) nedsættes. Her går afgiften fra 36,25 procent til 15 procent (mens afgiften for ægtefæller er 0). Men nedsættelsen af afgiften er ikke en ret til at arve, så selv om et papirløst par har boet sammen i 30 år, så er der stadig ingen arveret.

Det har nok forværret misforståelserne om papirløses arveret, at den ny arvelov indeholder regler, som gør det muligt at stille papirløse, som var de gift med fuldstændigt særeje. Dette kan på visse betingelser sikres af papirløse ved et såkaldt udvidet samlevertestamente. Det er en rigtig god nyskabelse, men der kræves altså også her oprettelse af testamente.

Den ny arvelov har ikke ændret på arveklasserne, og det betyder, at den enlige uden børn stadig som hovedregel har behov for at oprette et testamente. Uden testamente vil forældre, søskende, bedsteforældrelinjen eller deres børn, men ikke kusiner og fætre, arve. Er der ingen arvinger her, så arver staten. Min undersøgelse blandt enlige har vist, at de færreste ønsker dette.

Alligevel falder der hvert år betydelige beløb - cirka 60 millioner - lige ned i statens lommer; beløb som hvis der var oprettet testemente kunne komme velgørende formål til gavn.

Allan Ohms er advokat (H) og mediator ved ForumAdvokater.

Læs også: 10 gode grunde til at oprette testamente

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere