15. marts 2010, 06:46 – opdateret 2. november 2010, 14:56

Mænd i den erhvervsaktive alder, der bor i hovedstaden. Det er først og fremmest den gruppe, der bliver ramt af regeringens nye pensionsloft, der betyder, at man kun kan få fuldt skattefradrag for ratepensioner for årlige indbetalinger på op til 100.000 kroner.

Det viser beregninger, som Danica Pension har lavet for Business Søndag. Loftet gælder kun for indbetalinger til en ratepension, og det rammer alle, som betaler godt 8.000 kroner eller mere om måneden ind på en sådan pension.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik har Danica beregnet, at der er godt 100.000 danskere, der støder mod loftet. Alene i hovedstadsområdet er der tale om 40.000 personer. Heraf næsten 16.000 i Nordsjælland.

En pæn portion befinder sig i Østjylland, hvor lige over 14.000 personer vil ramme loftet.

»Det er især pensionsopsparere i alderen fra 40 til 59 år, der rammes af pensionsloftet, og hovedparten er mænd. Det gode råd er at få tjekket sin pension og få skabt overblik, så man er sikker på at få fuldt fradrag for alle indbetalingerne,« siger cheføkonom hos Danica, Jens Christian Nielsen.

»Man skal specielt være opmærksom på, at hvis man har flere forskellige ordninger og eksempelvis sparer op på både private pensionsordninger og arbejdsgiverordninger. Grænsen på de 100.000 kr. gælder nemlig for de samlede indbetalinger til både privat- og firmaordninger,« siger Jens Christian Nielsen.

Få gang i lommeregneren

Tallene fra Danica viser, at de personer, der overskrider pensionsloftet, gennemsnitligt indbetaler hele 285.000 kr. om året på en ratepension. Samlet set giver det indbetalinger for 29 mia. kr.

Regeringen har indført loftet for indbetalingerne på ratepensionerne for at undgå skattetænkning, hvor velhavende danskere sparer op til pension alene for at betale mindre i skat. Til gengæld er der fortsat ubegrænset fradrag for indbetalinger til en livrente.

Denne type pension har karakter af en livsvarig alderspension med samme udbetalinger hver måned, indtil man dør. Personer, som ryger over indbetalinger på de 100.000 kr., kan derfor vælge enten at nedsætte deres opsparing eller overføre en del af den til en livrente.

Hos revisorfirmaet BDO råder man alle, der bevæger sig i nærheden af indbetalinger på 100.000 kr., til at få gang i lommeregneren.

»Der er god grund til at se på de løbende indbetalinger til ens ratepensioner for at vurdere, om man rammer loftet. I givet fald skal der tages stilling til, hvad der så skal ske. Skal indbetalingerne reduceres, eller skal den overskydende del overføres til en livsvarig livsrente,« spørger seniorskatterådgiver hos BDO, Henning Boye Hansen, der understreger, at regnestykket ikke er helt let.

»Alene det at finde ud af, om man rammer loftet, er lidt af en kunst. Den del af indbetalingen som anvendes til forsikringsdækning og arbejdsmarkedsbidrag medregnes nemlig ikke. Og benytter man flere pensionsselskaber, hvad mange gør, bliver det endnu sværere. Der føres ikke noget fælles register over indbetalingerne,« siger Henning Boye Hansen.

Kun får har reageret

Fra både Danica, PFA, Nordea Liv & Pension og Topdanmark Livsforsikring lyder meldingen, at beløb over loftet automatisk bliver overført til en livrente. Det er det mindst bureakratiske.

Men private kunder får mulighed for at vælge tilbagebetalingen for indbetalinger over de 100.000 kr., mens det ikke er sikkert, at det er tilfældet for dem, som er omfattet af en obligatorisk firmaordning. På de obligatoriske ordninger kan man være tvunget til at betale en vis procent af ens løn ind til pension, selv om beløbet overstiger de 100.000 kr.

Et meget vigtigt væddemål

Ekspert i privatøkonomi og direktør i Finanshuset i Fredensborg, Kim Valentin, har tidligere advaret mod livrenterne, fordi de er en slags væddemål mod pensionsselskabet. Lever man længere, end pensionsselskabet har beregnet, vinder man. Lever man kortere, er det modsatte tilfælde.

Hos både Danica og Topdanmark fremhæver man, at meget få kunder har ønsket ikke at bruge livrenten til en eventuel overskydende opsparing.

»Vi har sendt breve til alle vores kunder om deres muligheder i forbindelse med loftet over indbetalinger til ratepension, og det er meget få, som har valgt ikke at lade det overskydende overføre til en livrente. Det hænger nok sammen med, at den livrente, vi tilbyder som overløb, udbetales til de efterladte ved død – også i en periode efter pensioneringen,« siger Jens Christian Nielsen.

Direktør i Topdanmark, Jan Hoffmann, erkender, at hvis man dør dagen efter, man har indbetalt en masse penge på en livrente, er opsparingen i princippet tabt for de efterladte. Men i lighed med Danica fremhæver Jan Hoffmann, at livrenten kan laves, så den udbetales med garantiperioder. Det kan eksempelvis være udbetalinger, så længe kunden eller dennes ægtefælle lever.

Intet fradrag - ingen skat!

Nordea Liv & Pension påpeger, at man godt kan lave indbetalinger til en ratepension på over 100.000 kroner. Det giver ikke noget fradrag, men til gengæld er udbetalingerne fra den del af pensionen skattefri.