Berlingske Business
LIVE: 

Ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

ogogned
Ugens op-og nedture

Artiklen fortsætter under annoncen

Ugens opture

 

Thulesen får en kampfælle i Trump

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
20BUSPortraet-af-Kristian-T.jpg
Portræt af politiker og formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl. Til artikel om tilbageblik på året 2016.

Hvis DF-leder Kristian Thulesen Dahl følger lidt ekstra med, når Donald Trump taler i forbindelse med sin indsættelse som præsident, er det til at forstå.

For på flere måder er de to – Dahl og Trump – kampfæller, når det gælder værdier og holdninger, selv om de har vidt forskellige måder at udtrykke holdningerne på.

Men begge er skeptiske over for globaliseringen og dens effekter. Donald Trump har været klar i mælet, fordi han mener, at USA har givet og givet i globaliseringens navn, men sjældent vundet. Kristian Thulesen Dahl er lige så klar dér, men han forholder sig mere til konsekvenserne af globaliseringen, bl.a. når det gælder folkeslag i bevægelse. Uanset hvad må det være rart for Thulesen Dahl, at han taler om det samme som USAs nye præsident – eller i hvert fald har nogle af de samme grundholdninger.

Det kan næsten kun blive en vindersituation for en dansk politiker, som ligesom Trump går så meget op i nationalstaten og dens grænser.

Nu taler Nipper i klart sprog

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
20BUSMads-Nipper-141240.jpg
Grundfos - Mads Nipper. Til BM

På dagen for Donald Trumps indsættelse som præsident er det naturligt, at diskussioner om globalisering, protektionisme og polarisering fylder meget. Også i schweiziske Davos, hvor verdens økonomiske og politiske ledere har sat hinanden stævne i denne uge. I Bjerringbro, hvor Grundfos har hjemme, har koncernchef Mads Nipper også fulgt intenst med i Davos-diskussionerne.

Mads Nipper har ikke alene fulgt med, men har også været dejligt klar i tonen omkring virksomheders måde at tage ansvar – eller det modsatte – i en verden, hvor polariseringen vokser. Det klæder erhvervslivet, når topchefer som Mads Nipper træder frem, tager ansvar og tør tale om, hvordan virksomhederne bør tage ansvar. Det, Nipper siger, er bl.a., at virksomhedernes måde at drive forretning på vil møde stadig mere modstand, og at det betyder, at virksomhederne – ligesom politikerne – må blive bedre til at lytte til borgerne. Det er spændende ord fra en erhvervsmand. Og godt input til en vigtig diskussion.

Fed opdatering fra Odense-borgmester

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
20BUSPETER-RAHB-K-JUEL-1412.jpg
Peter Rahbæk Juel, Odense, Borgmester

Tager vi de journalistiske briller på – og de er jo skarpe her på Gossip-redaktionen – så er det store spørgsmål, hvad Odense har måttet »betale« for at få Facebook til at bygge stort i Odense?

Der er mange spørgsmål om Facebooks etablering af et enormt server-center i Odense, som vi ikke har svar på, og i typisk tilknappet amerikansk stil svarer Facebook på så godt som ingenting, når talen falder på betaling, betingelser og forpligtelser.

Det ændrer bare ikke på, at det er noget af en appelsin i turbanen for Odenses nye socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel, at Facebook ankommer med et drøn til den fynske hovedstad.

Odense og resten af Fyn har længe kæmpet med lav vækst og problemer med at fastholde og udvikle erhvervslivet og dermed arbejdspladserne.

Facebook vil i sig selv give omkring 1.000 arbejdspladser i Odense. Men vigtigere er det, at Odense og Fyn får et slags blåt stempel, og det kan let føre til, at andre vil følge efter.

Ugens nedture

 

Minister Jensen versus præsident Trump

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
20BUSKristian-Jensen-141814.jpg
Udenrigsministeren har skrevet ny bog.

I dag bliver et af Venstre-finansminister Kristian Jensens mareridt til konkret virkelighed: Fra Det Hvide Hus skal manden, som Kristian Jensen tidligere har beskyldt for at skifte mening, som vi andre skifter undertøj, Donald Trump, som præsident udstikke den frie verdens prioriteringer.

Det tyder ikke godt for Danmark og Jensen. Det skal med, at ingen ved, hvor hyppigt Kristian Jensen skifter undertøj, men givet synes det at være, at Trumps antiglobaliseringskampagne kan resultere i, at finansminister Jensen får færre penge i kassen at gøre godt med.

For Danmark og dermed Kristian Jensen er international handel og nedbrydning af toldbarrierer altafgørende for at skabe succes for danske virksomheder. Det giver job og dermed penge i statskassen.

Set fra Kristian Jensens ministerstol skal vi altså frygte det værste og håbe på det bedste – og håbe at Donald Trump i morgen mener noget andet, end han mener i dag.

Over and out: En Novo-classic

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
20BUSHenrik-Grtler-142012.jpg
Forman for Novozymes, Henrik Gürtler

I fodboldverdenen er man aldrig bedre end sin sidste kamp. Overføres den tese til de bonede gulve i erhvervslivet, må formanden gennem 17 år i Novozymes, Henrik Gürtler, tage en del af medansvaret for, at Novozymes-maskinen det seneste års tid har tabt fart. Skuffende 2016-regnskab og skuffende forventninger til 2017.

I Novo-sfæren, hvor det så end er, er man blevet enige om at skifte 63-årige Henrik Gürtler ud som formand med den 61-årige tidligere Carlsberg-topchef Jørgen Buhl Rasmussen.

Novozymes skal genopfinde sig selv i jagten på vækst. Gürtler er ellers en Novo-classic mand. Loyal og uhyre driftssikker. Selv om der kommer et lille hak i eftermælet fra de seneste et til to år i Novozymes, kan Henrik Gürtler se tilbage på en lang og succesrig karriere i Novo-gruppen. Dels som direktør, dels som formand.

Noget tyder på, at Gürtler er på vej til helt at stemple ud af business-eliten. Formandsposten i Novozymes er den sidste store post på CVet.

Beliverdis fornemmelse for penge

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
18BUSBAHRAM-100516.jpg
Arkivfoto. Bahram Sari Beliverdi er ikke meget for at kaste lys over fænomenet med underskudscafeerne

Drysser man forbi nogle af de kendte cafeer i det indre København som Sommersko og Dan Turèll, får man indtrykket af en økonomisk supersucces. Fyldte borde og fyldte huse skulle helst give fede bundlinjer i regnskabet. Lige ned i lommen på ejeren, Bahram Sari Beliverdi.

Men nej. Skal man tro Bahram Sari Beliverdis regnskaber, er alle cafeerne tordnende fiaskoer, som Berlingske Business har kunnet berette i denne uge. Underskud, negativ egenkapital og revisionsforbehold gennem flere år. Det har selvfølgelig også fået Berlingske til at spærre øjnene op.

Hmm, hvordan kan det lade sige gøre, hvordan hænger det sammen? Tidligere medarbejdere har her i Business berettet om delvis sort lønbetaling, og kritiske sager hober sig op hos fagforeningen 3F.

Bahram Sari Beliverdi er ikke meget for at kaste lys over fænomenet med underskudscafeerne. Han svarer kun nødtvunget – og i så fald pr. mail. Det får dog ikke opmærksomheden til at forsvinde, tværtimod øger det nysgerrigheden.

19BUS20170117-112041-3-1204.jpg
aaa
Billede
BO
15MAGTOPSHOTS-SWITZERLAND-D.jpg
Finanslovsforhandlinger 2016

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen