Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

En forsvundet iPhone og et muligt motiv: Få seneste nyt i Hummel-sagen

hummel
Arkivfoto. Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Velkommen til et nyhedsoverblik, der igen vil fokusere på Stadil-klanens meget offentlige fyring af Hummel-direktøren Søren Schriver. Vi giver her et overblik over de seneste oplysninger og detaljer i sagen.

Hvis du har brug for hurtigt at forstå, hvad Hummel-sagen drejer sig om, bør du først klikke her.

Dramatisk møde og spekulationer om et motiv

De danske aviser er her til morgen fyldte med artikler, der handler om Stadil-klanens fyring af Søren Schriver. Her er de mest interessante nye historier.

  • Fyringen af Søren Schriver var en dramatisk omgang ifølge Christian Stadil. Han fortæller til Finans.dk, at han havde indkaldt Schriver til møde i hovedkontoret d. 9. februar kl. 13.30. Efter bortvisningen nægtede Schriver at aflevere sin iPad, som en sikkerhedsvagt måtte vride ud af hænderne på ham. Herefter kunne han ikke finde sin iPhone og afleverede i stedet en gammel model uden SIM-kort. Til sidst måtte han ekskorteres ud af sikkerhedsvagter, hævder Stadil.
  • I Berlingske Business spekulerer Stadil-familien på, hvorfor deres betroede direktør angiveligt har forsøgt at franarre dem millioner i Tyrkiet. De når til den konklusion, at Søren Schriver har følt, at Hummels store succes i Tyrkiet alene var hans fortjeneste. Og derfor har Schriver måske ønsket en større gevinst, gætter Stadil. Læs mere her.
  • Der trækkes nu endnu en person ind i sagen. Den århusianske rigmand og stifter af Formuepleje, Claus Hommelhoff, bliver anklaget af Christian Stadil for at have medvirket til den påståede svindel i Tyrkiet. Det skriver Børsen. Ifølge Stadil har Hommelhoff forsøgt at give Søren Schriver et alibi for, hvorfor han ikke kan have begået de påståede ulovligheder i det tyrkiske datterselskab.
  • Du kan også høre den skjulte lydoptagelse, som er helt central for Stadil-klanens anklager mod Søren Schriver.

søren schriver

Bettinggigant vil byde på Danske Spil

Spilgiganten Kindred melder sig klar til at købe Danske Licens Spil af staten for 3-4 mia. kr. Det skriver Børsen. Den danske regering skriver i regeringsgrundlaget, at de vil sælge statsejede selskaber, som konkurrerer med det private. Og det er den opfordring, der bliver taget op af Kindred, som blandt andet ejer Unibet.

»Vi er klar til at købe Danske Licens Spil. Vi vurderer, at prisen ligger på tre-fire mia. kr., og det er vi klar til at investere. Vi mangler blot et svar fra den danske regering,« siger Henrik Tjärnström til Børsen.

Christiansborg er dog ikke så overbevist. Venstre tøver, mens DF og Socialdemokraterne siger nej tak.

Billede

Business-redaktionen anbefaler

Københavns Kommune smider parkerings-app på porten
Apple snart klar med Steve Jobs' sidste værk
Flyvergrillen får endelig sit eget navn

Mystiske bud fylder stadig på Lauritz.com

Forestil dig, at du er interesseret i en vare på Lauritz.com. Du byder 10.000 kr., men en konkurrent er klar til at byde 11.000 kr.. Du opgiver og konkurrenten vinder auktionen. Vinderen fortryder dog sit køb og varen kommer i "omsalg". Du har nu besluttet dig for at byde 12.000 kr., men samme konkurrent byder 13.000 kr. Du opgiver, men igen opgiver konkurrenten sit køb.

Den slags adfærd foregår i omfattende omfang hos Lauritz.com har Berlingske Business tidligere afsløret. Og auktionshuset har endnu ikke fået det stoppet, kan Berlingske Business afsløre i dagens avis.

Det er ikke ulovligt, men tyder på, at nogle forsøger at byde varen op. Læs mere hos Business.dk

titel

Hvornår får Trump øje på Danmark

USAs præsident Trump har kritiseret flere lande for at have en kunstigt lav valuta og dermed at »snyde« sig til et stort handelsoverskud. Og den danske økonomi har nemlig de tre ingredienser til en giftig cocktail, der kan gøre, at Trump ser sig sur på Danmark. Det drejer sig om et stort overskud på betalingsbalancen, et stort overskud i samhandelen med USA og et konstant forsvar af kronekursen.

»Danmark popper frem som et åbenlyst eksempel på, hvad Trump fremhæver som unfair handel," siger Sydbanks makroøkonom Søren V. Kristiansen.

I Berlingske Business kan du læse mere om, hvad der taler for og imod, at Trump vil rette et angreb mod Danmark.

Det sker i dag

Stenuldsproducenten Rockwool kommer kl. 8:30 med årsregnskab for 2016. Firmaet ventes at komme ud med et milliardoverskud til trods for et svært tredje kvartal.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) afslutter i dag sit tre dage lange besøg i Silicon Valley.

Rockwool

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen