Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Business Update Søndag: Få overblikket over regeringens tre store økonomiske planer

vlak
Erhvervsminister Brian Mikkelsen, finansminister Kristian Jensen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll hos virksomheden Trustpilot i København, hvor Regeringen præsenterer sit erhvervs- og iværksætterudspil, onsdag den 30. august 2017. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, om ugen der gik i dansk erhvervsliv.

Det er søndag og tid til at se tilbage på en uge, der var rig på nyheder om erhvervsliv og økonomi.

Særligt topministrene i VLAK-regeringen har fyldt meget i mediefladen i den forgangne uge, hvor regeringen både har præsenteret finanslovsforslag, vækstpakke og et oplæg til en ny skattereform.

Man kan nemt miste overblikket over forslagene, så her følger en hurtig overflyvning over de vigtigste udspil fra regeringen:

Tirsdag offentliggjorde regeringen sit nye skatteudspil, der lægger op til at lade danskerne beholde 23 milliarder kroner af deres indkomster. Det kan gøre bilkøbet billigere, skatten på arbejde lavere og pensionen mere lukrativ.

Berlingske Business dykkede ned i de elementer, som har størst betydning for din pengepung. Få overblikket her (kræver abonnement). Du kan også se, hvor meget billigere de 20 mest populære biler i Danmark bliver, hvis regeringens foreslåede sænkelse af registreringsafgiften vedtages (kræver abonnement).

Onsdag var regeringen klar med en erhvervspakke, der består af 22 konkrete erhvervs- og vækstinitiativer, som regeringen mener, vil styrke rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Blandt initiativerne er en lavere aktieskat, en udvidet forskerordning og et nyt investorfradrag. Få hele overblikket her.

Serieiværksætter og formand for Iværksætterpanelet, Tommy Ahlers, var overordnet godt tilfreds med regeringens planer om at forbedre virksomheders muligheder for at tilbyde medarbejderaktier samt indføre et investorfradrag. Men han efterlyser samtidig større politiske ambitioner på vegne af iværksættermiljøet. (kræver abonnement).

Torsdag var det så finansminister Kristian Jensens (V) tur til at tage scenen og præsentere regeringens bud på en finanslov. Den fik dog hurtigt kritik, for mens regeringen lægger op til store skattelettelser i det nye finanslovsudspil, så mener flere bankøkonomer, at regeringen kører økonomien lige på kanten, og at det er nødvendigt at stramme finanspolitikken mere, end regeringen lægger op til, hvis dansk økonomi skal undgå at køre ud over afgrunden. (kræver abonnement).

Ugen handlede – heldigvis vil nogen sige – ikke udelukkende om politik.

Tirsdag kunne Berlingske Business fortælle, at de populære såkaldte »enkrone-firmaer« møder kritik.

Stift et selskab for blot én enkelt krone. Sådan har tilbuddet lydt til iværksættere siden 2013, men selvom iværksætterne for alvor har fået smag for denne selskabsform, er det forsvindende få af »enkrone-firmaerne«, der vokser sig store.

Af de iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014 til 2017, er det kun tre procent, der har formået at komme op på 50.000 kroner i selskabskapital, som loven ellers lægger op til. Det viser en omfattende analyse, som Dansk Erhverv, Experian, og FSR - danske revisorer står bag. På Christiansborg vil Socialdemokratiet nu have modellen gransket. Læs mere i Berlingske Business her (kræver abonnement).

Onsdag havde erhvervsmediet Finans.dk nyt om en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler. Et hidtil ukendt slagsmål mellem konkursadvokaterne, der rydder op efter krakket i OW Bunker, risikerer at koste et af landets største advokatfirmaer, Gorrisen Federspiel, en erstatning på 1,1 milliarder kroner, skev Finans, der har fået aktindsigt i en redegørelse til OW Bunkers kreditorer.

Endelig skal vi forbi et opsigtsvækkende samarbejde mellem to af verdens energimastodonter. Børsen kunne fredag fortælle, at den danske vindmøllegigant Vestas i al diskretion arbejder sammen med elbilsproducenten Tesla om at udvikle en løsning, der kan lagre vindenergi.

»Vestas er engageret i en række hybridbaserede energiprojekter og arbejder i den forbindelse sammen med et antal virksomheder med ekspertise inden for energilagring, heriblandt Tesla,« bekræfter Vestas' pressechef, Anders Riis, i et skriftligt svar til Børsen (kræver abonnement).

I næste uge finder vi ud af, om Nordea flytter sit hovedsæde væk fra Stockholm, og om det i givet fald flytter til København eller Helsinki. Det forventes, at banken kommer med nyt efter et bestyrelsesmøde på onsdag.

På regnskabsfronten finder vi ud af, hvordan SAS er kommet igennem tredje kvartal, mens Lego præsenterer sit halvårsregnskab.

Torsdag offentliggør Boligsiden.dk nye tal for boligpriserne for august.

Alt det og meget mere dækker vi tæt i næste uge, så følg med på Business.dk.

Med ønsket om en fortsat god søndag.

Andreas Lønstrup, journalist og jourhavende på Berlingske Business.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen