Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Brexit-chef vil have aftale som ingen anden i historien

BRITAIN-ELECTION/
Arkivfoto. Storbritannien ønsker en aftale med EU, som ikke er set før i historien.  Foto:

Storbritannien ønsker en aftale med EU, som ikke er set før i historien.

Det vil brexitminister David Davis sige i Bruxelles, når EU og briterne mandag tager hul på de formelle exit-forhandlinger.

»Selv om der er en lang vej foran os, er vores endemål klart. Et dybt og særligt partnerskab mellem Storbritannien og EU. «

»En aftale som ingen anden i historien, vil Davis ifølge en email fra den britiske regering sige ved starten af forhandlingerne i Bruxelles.«

Storbritannien ønsker, at begge parter efter forhandlingerne vil fremstå »stærke og velstående«.

David Davis siger samtidig, at ingen behøver at være i tvivl om, at Storbritannien vil ud af EU.

BRITAIN-POLITICS-VOTE

Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands udenrigsminister, Sigmar Gabriel, har sagt, at Storbritannien altid er velkommen til at ombestemme sig.

Men det kan de glemme alt om, lyder det fra den britiske chefforhandler.

»Når jeg tager til Bruxelles for at åbne de officielle forhandlinger om at forlade EU, skal der ikke være nogen tvivl,« siger David Davis i en udtalelse på den britiske regerings hjemmeside.

»Vi forlader EU og leverer på resultatet af den historiske folkeafstemning,« siger han.

Mandag klokken 11 sætter Davis sig sammen med EU's chefforhandler, Michel Barnier, for at gå i gang.

En børshandlers skærm viser faldet i det britiske pund efter den første exit poll. Arkivfoto.

Brexitministeren mener, at det britiske farvel til EU »giver os mulighed for at skabe en lys, ny fremtid for Storbritannien«.

»En, hvor det står os frit at kontrollere vores grænser, vedtage vores egne love og gøre, hvad uafhængige suveræne lande gør,« siger Davis på regeringens hjemmeside.

EU vil først have styr på det økonomiske mellemværende og på de 3,2 millioner EU-borgeres rettigheder i Storbritannien. Det skal også undgås at få en hård grænse i Irland.

Britiske embedsmænd har på forhånd sagt til Financial Times, at Storbritannien mandag vil komme med et "meget generøst" tilbud om EU-borgernes rettigheder.

EU vil have "tilstrækkelige fremskridt" på de vigtigste områder til efteråret. Lykkes det, er EU parat til at indlede samtaler om rammerne for fremtidens forhold, herunder en frihandelsaftale.

Storbritannien forlader efter planen EU-samarbejdet fredag 29. marts 2019 ved midnat.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen