Berlingske Business
LIVE
15:00 Efter fald torsdag udsigt til lettere positiv åbning på Wall Street 

»Bad for the environment, bad for the economy:« Amerikanske topchefer dybt skuffede over Trump

Trumpceos

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Det er dagen derpå, efter Donald Trump annoncerede, at USA vil forlade klimaaftalen fra Paris. Og verdens største erhvervsledere er bestemt ikke tilfredse med præsidentens beslutning.

Vi har også resultaterne fra Berlingske Business' seneste imageanalyse.

Her er dit nyhedsoverblik:

Verdens største erhvervsledere raser over Trumps beslutning

I går aftes stillede Donald Trump sig foran Det Hvide Hus og fortalte, at USA har tænkt sig at løbe fra den historiske klimaaftale, som blev indgået i 2015 sammen med flere end 190 af verdens lande.

Verdens tungeste erhvervsledere er bestemt ikke tilfredse. Vi kan nærmest starte fra en ende af.

Tim Cook, CEO i Apple: »Jeg talte med Trump i tirsdags og forsøgte at overtale ham til at lade USA blive. Men det var ikke nok...«, skriver han i en e-mail til sine ansatte ifølge Financial Times.

Mark Zuckerburg, stifter af Facebook: »At trække sig fra Paris-aftalen er dårligt for miljøet, dårligt for økonomien, og det bringer vores børns fremtid i fare.«

Lloyd Blankfein, CEO i Goldman Sachs: »Dagens beslutning er et skridt tilbage for miljøet og USAs lederskab i verden,« skriver han på Twitter.

Listen med kritiske erhvervsledere er meget længere og tæller blandt andet direktører for General Motors, Pepsi, Walt Disney, Walmart og Ford.

Trumps beslutning har også betydet, at Tesla-stifteren Elon Musk trækker sig fra det råd af erhvervsledere, som skal rådgive præsidenten om økonomiske spørgsmål.

Lego vinder Berlingske Business' imageanalyse

Sidste års vinder Novo Nordisk er blevet vælten af pinden i Berlingske Business' imageanalyse. Nu er Lego Danmarks stærkeste brand ifølge de 4.200 danske erhvervsledere, der har bedømt de danske virksomheder.

Ingen af virksomhed har i imageanalysens historie scoret lige så høje karakterer, som Lego gør i år.

Andre interessante betragtninger i analysen er, at Mærsk ikke længere hører til i toppen, mens DONG Energy har taget det største positiv spring det seneste år. Læs meget mere om imageanalysen her.

Business anbefaler

Trump og Sanders beskyldte Novo for at være grådig - de hæver priserne alligevel

Det første store angreb kom fra Bernie Sanders. I slutningen af den amerikanske valgkamp gik den demokratiske kandidat i kødet på­ ­både Novo Nordisk og Eli Lilly for at have ­hæ­vet priserne på insulin med flere hundrede procent. Sanders rasede og kaldte Novo for både grådig og profitfikseret.

Siden lovede Trump, at det skulle være slut med medicinselskabernes høje priser.

Ingenting er dog sket: Novo Nordisk har igen hævet priserne på sin hurtigtvirkende insulin.

I Berlingske Business kan du møde en amerikaner, der er afgængig af Novos dyre medicin.

Skal Danmark have et nyt datacenter? Google køber grund for 65 millioner

Google har brugt 65 millioner kroner på at købe grunde i Fredericia. Officielt er der ingen planer med grundene lige nu, men it-giganten har tidligere fortalt, at der skal bygges flere datacentre i Europa. Det skriver Information.

Området i Fredericia har længe været i mediernes søgelys, da virksomheden Dapsi International ApS har opkøbt grunde i området. Virksomheden hører ifølge Information i sidste ende under Googles moderselskab, Alphabet.

Både Facebook og Apple har datacentre på vej på dansk jord. Facebook ventes at have et datacenter klar i Odense i 2020, og Apple har et på vej i Viborg.

Det sker i dag

  • Kl. 9: Danmarks Statistik kommer i dag med nye tal for arbejdsløsheden i april.
  • Kl. 14:30: Det amerikanske kongetal, tallet for arbejdsløshed, bliver offentliggjort

Det sker på markederne

De asiatiske aktieinvestorer er i hopla fredag morgen, hvor torsdagens rekorder på Wall Street bliver flugt op med blandt andet et brud på indeks 20.000 i det japanske Nikkei-indeks.

  • Nikkei 225: +1,7 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,3 pct.

  • Sydkoreas Kospi: +1,0 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,2 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen