Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

VW sætter rekord

Det siger den ny VW-chef Bernd Pischetsrieder efter at have indrømmet, at det nuværende kvartals regnskab ikke vil kunne

måle sig med januar kvartal i fjor. Det skyldes blandt andet omstruktureringsudgifter på 105 mio. euro i VW-fabrikkerne

i Argentina. VW-virksomhederne i Europa - foruden VW: Bentley, Bugatti og Skoda - har en lettere tilbagegang, mens der tilsvarende

er fremgang for Audi-gruppen, der også omfatter Seat og Lamborghini. VW omsatte i fjor for 88,54 mia. euro med et udbytte efter skat

på 2,93 mia. euro.



Asienmarkedet i forårshumør

(SINGAPORE) Asiens børsmarkeder er kommet i forårsstemning

og ser lyst på den fremtidige økonomiske udvikling i USA, der for mange lande i området er det store og afgørende

eksportmarked. De amerikanske aktiers stigning i fredags bidrog mandag til den optimistiske stemning, der som vanligt var præget

af forsigtighed. Undtagelsen i det asiatiske område blev Tokyobørsen, hvor Nikkei indekset faldt 1,28 pct. til 11.498,38.





Borders bøger

(NEW YORK) USA''s næststørste boghandel Borders Group Inc. har i det senest opgjorte

kvartal haft en stigning i nettoudbyttet på 13 pct. Borders har en kæde af 363 forretninger i USA, men mistede den store boghandel

i World Trade Center 11. september. Sidste års salg steg 5,7 pct. til 1,2 mia. dollars.









Omlægning af boliglån

i USA

(WASHINGTON) Sidste års faldende boligrenter i USA fik mange amerikanske husejere til at omlægge boliglånene

i et omfang, der ikke tidligere er oplevet i USA. Meget tyder på, at refinansieringen ikke er slut. I de seneste par uger har

der været mange omlægninger af lån selv om boligrenterne er begyndt at stige. Nu er det boligejere, der er bange

for at komme for sent, hvis renterne får et kraftigt skub opad. Renten er nu 7,08 pct. for 30 års boliglån mod 6,98

pct. for godt en uge siden.



Merrill Lynch trimmer i Japan

(NEW YORK) Merrill Lynch Japan Securities Co. Ltd., der er en

afdeling af den amerikanske investeringsbank Merrill Lynch, lukker 19 filialer i Japan og nedlægger 1200 af de i alt 1700 arbejdspladser.

Lukningen er sket med øjeblikkelig virkning. Merrill Lynch overtog i 1998 mæglervirksomheden Yamaichi Securities Co.

Ltd., der havde 28 filialer i Japan, men i januar i år blev det klart, at med tab på 155 mio. USdollars i snit hvert år kunne

det ikke fortsætte.



KirchMedia må indskrænke

(FRANKFURT) Den tyske mediegigant Kirch bliver måske

nødt til at lukke det tabsgivende betalings-tv selskab Premiere World, skriver "Financial Times Deutschland". Det

er kreditorbankerne, der presser på for at få KirchMedia til lukke Premiere World, fordi dette selskab er roden til de fleste

af de økonomiske vanskeligheder for Kirch.



Ericsson uden mobiltelefoner

(STOCKHOLM) Det vakte opmærksomhed

på CeBit elektronikmessen i Hannover, at Ericsson ikke fremviste en eneste ny mobiltelefon. Til gengæld viste Ericsson,

at selskabet er holdt op med at producere mobiltelefoner og i stedet tilvirker elektroniske systemer f. eks. alt udstyr til den ny tredje

generations mobiltelefoni-net og vil i øvrigt hellige sig pasning og drift af telefonisystemer for udenlandske teleselskaber.









WorldComs

bogføring

(NEW YORK) Telekoncernen WorldCom Inc. har måttet registrere et aktiekursfald på 19 pct. efter at det

blev oplyst, at børstilsynet gransker selskabets bogføringsprocedure og lederes lån i selskabet. Børstilsynet

har især hæftet sig ved et lån på flere millioner dollars til WorldComs chef Bernie Ebbers. Teleselskabet

er USAs næststørste for fjerntelefoni.



Kroger taber på Kmart

(NEW YORK) USAs største grossistforetagende

Kroger Co. har i det seneste kvartalsregnskab haft en indtægtsnedgang på 5 pct. som følge af tab på levering

af dagligvarer til den fallerede supermarkedskæde Kmart Stores Inc. Kroger leverer varer til flere tusinde supermarkeder. Kroger

har trimmet sine omkostninger og kan give et udbytte på 43 cents pr. aktie mod tidligere forventet 47 cents. Krogers kvartalssalg

steg 3 pct. til 12,1 mia. dollars.



Ericsson uden mobiltelefoner

(STOCKHOLM) Det vakte opmærksomhed på CeBit

elektronikmessen i Hannover, at Ericsson ikke fremviste en eneste ny mobiltelefon. Til gengæld viste Ericsson, at selskabet

er holdt op med at producere mobiltelefoner og i stedet tilvirker elektroniske systemer f. eks. alt udstyr til den ny tredje generations

mobiltelefoni-net og vil i øvrigt hellige sig pasning og drift af telefonisystemer for udenlandske teleselskaber.









Bedre

næste år

(NEW YORK) Lucent Technologies Inc., der producerer udstyr til teleselskaber, regner med et beskedent resultat

i januar kvartal og siger rent ud, at der tidligst kan ventes gode resultater næste år. For en måned siden forudsagde

Lucent, at april kvartal vil vokse mellem 10 og 15 pct. fra januar kvartals resultat. Nu tales der om noget under 10 pct. Lucent klager

over, at de amerikanske telefonselskaber fortsat har skåret kraftigt ned på fornyelser.



MediePlayer fra RealNetworks

(HANNOVER)

På CeBit messen oplyste RealNetworks, der er hjemmehørende i Seattle, at det vil lancere en ny version af selskabets

RealOne medieplayer, der kan hjemtage video og audio-clips til PCer og vil kunne fungere med ærkerivalen Microsofts lomme-pc

2000. Det vil muligvis allerede kunne vises på en messe i Orlando, Florida, om en halv snes dage.









Korean Air venter

plus i år

(SEOUL) Sydkoreas luftfartsselskab Korean Air havde i fjor et nettotab på 590 won (446 mio. USdollars), men regner

med at kunne vende tilbage til et positivt udbytte i år. Sidste års globale økonomiske nedtur og begivenhederne

den 11. september bevirkede et tab, der var 27 pct. større end tabet i år 2000. Passagerflyvninger til og fra Sydkorea

er taget stærkt til i år, en tendens der vil fortsætte under årets to store sportsbegivenheder, Asian Games

og fodboldens World Cup.



Nokia venter nedgang

(HANNOVER) Nokia har på CeBit-messen oplyst, at resultatet af indeværende kvartal

vil overgå samme kvartal i fjor, men resten af året må der imødeses nedgang i salg af udstyr til netværk.

Nokia vil senere på året lancere 3G mobiltelefoner med højhastigheds adgang til internet. Der har været frygt

for, at der ikke skulle være tilstrækkeligt med nye telefoner, når de europæiske selskaber åbner for

UMTS-nettene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen