Del : SMS
Berlingske Business

Vismand advarer mod pensionstrick

7
Overvismand og økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Foto:

Regeringen forsøger med den nye skatte­reform at lokke danskerne til at betale skatten på deres kapitalpensioner nu i stedet for at vente. Det kan give staten en indtægt nu frem for senere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringens trick med at fremrykke skat på kapitalpensioner er lige lovlig smart og risikerer at skade dansk økonomi på længere sigt, vurderer den økonomiske overvismand og professor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Det er en fysisk mulighed, at det giver staten så mange ekstra indtægter, at det skaber overskud på de offentlige finanser i 2013. Der er også et økonomisk incitament til at fremrykke skattebetalingen hos den enkelte. Men vi ved simpelthen ikke, hvor mange der vil gøre det,« siger vismanden.

»Men hele tanken om at flytte skatten frem til betaling nu er vi ikke begejstrede for. Der er en disciplinerende effekt ved, at indtægterne først kommer engang ude i fremtiden. Det kan blive svært at fastholde en stram finanspolitik ude i fremtiden, hvis statens gæld falder ganske meget nu. Men der er også tale om lidt af en glidebane, for hvis man først laver et trick af denne type på kapitalpensioner, kan man jo også gøre det med alle andre slags pensioner,« tilføjer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han peger også på, at det er bedre at vente og først hæve skatten på pensioner langt inde i 2020erne eller derefter, hvis det skal ske, fordi der kan ventes alvorlige, men midlertidige problemer med store underskud i den periode.

»Vi anerkender dog, at hvis man skal lempe finanspolitikken i 2013, sådan som vi faktisk har anbefalet, og som det sker med skattereformen, og man samtidig skal overholde Danmarks EU-henstilling, så har man brug for noget i retning af fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Kan tjene 32.000 kroner pr. borger

Det er mere end 175 mia. kroner eller lige så meget som 32.000 kroner pr. indbygger, staten har mulighed for at få ekstra i kassen til næste år, hvis alle, som har en kapitalpension, hæver den eller vælger at betale skatten til næste år.

Det er den nye skattereform, som giver en økonomisk gulerod til alle, der overfører deres eksisterende kapitalpensioner til en ny ordning, hvor de beskattes i 2013 frem for ved udbetalingen om flere år. Konkret lægges der op til, at man frivilligt kan betale en skat på 37,3 pct. på kapitalpensioner i 2013, hvor der ellers skal betales 40 pct., når pensionerne skal udbetales.

Jørgen Svendsen, partner i firmaet Sejer og Svendsen Pensionsrådgivning, kalder det »en fordel« både for den enkelte og staten, at folk betaler skatten nu.

»Staten har nemlig en stor statsgæld, som den kan betale ned, hvis den får ekstra penge i kassen, hvilket vil spare renteudgifter i fremtiden. Det har regeringen også lovet, at pengene skal gå til,« siger Jørgen Svendsen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere