Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vismænd: Behov for vækstpakke

De økonomiske vismænd råder regeringen til at fyre yderligere op under de økonomiske kedler.

Den dybe og langvarige økonomiske krise, som er i fuld gang, bør bekæmpes med flere midler, end regeringen tager i anvendelse. Det fremhæver de økonomiske vismænd i deres nye rapport.

Overvismand og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, anbefaler sammen med sine kollegaer, at finanspolitikken lempes med ti milliarder kroner mere, end regeringen lægger op til i 2010.

Det kan eksempelvis gøres ved at øge de offentlige investeringer, eller give tilskud til private investeringer.

Men selv om den økonomiske politik lempes med ti milliarder yderligere, så vil det ikke kunne bremse den aktuelle stigning i arbejdsløsheden, fremhæver vismændene.

”Hvis det omvendt går værre end forventet med økonomien, vil det være direkte skadeligt ikke at lempe yderligere nu,” skriver vismændene i den 305 sider store rapport.

Vismændene peger også på, at der er behov for at gennemføre de forslag, som kom fra regeringens Arbejdsmarkedskommission. Her blev der lagt op til stramninger i både efterløn og dagpenge.

De kritiserer også regeringens skattestop og anbefaler at det ophæves på flere områder.

Den stort anlagte 2015-plan fra regeringen får også et ordentligt skud for boven.

Den kommer ikke til at holde og bør afløses af en ny og opdateres plan.

 




Markedet lige nu