Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Virksomhedspant står øverst på ønskesedlen

De danske virksomheder har et stort ønske om at få mulighed for at optage lån i banken mod at pantsætte store

dele af virksomheden. Hele 74 pct. af de små og mellemstore virksomheder mener, at det er en god ide at indføre det såkaldte

virksomhedspant.



Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri, DI, har lavet blandt medlemmerne af deres panel af små

og mellemstore virksomheder.



Undersøgelsen viser med al tydelighed, at virksomhederne gerne ser, at regeringen gør

alvor af sine planer om, at det skal være lovligt at bruge virksomhedspant.



Det er det ikke i dag, men tre ud af fire virksomheder

mener, at det vil være godt med nogle mindre restriktive pantregler. Kun seks pct. er direkte imod.



Hele 52 pct. af virksomheder

vil overveje at gøre brug af virksomhedspant, hvis de får chancen for det. 17 pct. af virksomhederne afviser tanken.



Direktør

i Horsens Gummivarefabrik og medlem af DI's hovedbestyrelse, Jette Christensen opfordrer derfor regeringen til at få styrket

det arbejde, som skal danne baggrund for en ny lov.



- Så vidt vi kan se, er fordelen større end ulemperne. På

baggrund af et virksomhedspant bør virksomhederne kunne forhandle sig til en bedre rente i banken, som kan lette eksempelvis

produktudviklingen og generationsskifte, siger Jette Christensen.

Behov for nytænkning

Ideen er med på regeringens

lov-program, som kom i forbindelse med Folketingets åbning, og formålet med en ny lov er at skaffe mere kapital til SMV-virksomhederne.

Samtidig vil det stille virksomhederne stærkere i i kampen mod de udenlandske konkurrenter, fordi det i eksempelvis Storbritannien

og Sverige er fuldt lovligt at anvende virksomhedspant.



En af landets førende erhvervsjurister, professor ved Aalborg

Universitet Erik Werlauff understreger, at den nuværende lov i Danmark bygger på nogle forhold, som er forældede.

Og han ser et stort behov for nytænkning, men han påpeger, at det ikke behøver at være den store model, hvor virksomheden

får lov til at pantsætte "hele butikken".



Han forestiller sig, at der kan blive tale om en gylden middelvej,

hvor det bliver muligt at tage pant i virksomhedens varelager og skyldige beløb fra debitorerne.



- Hovedformålet

med at lave en ny lov skal være at give en billigere erhvervsfinansiering og skabe større fleksibilitet. Det drejer sig

ikke om at beskytte bankerne og mindske deres tab, siger Erik Werlauff, der godt er klar over, at brugen af virksomhedspant kan give

problemer, hvis en virksomhed må dreje nøglen om og boet skal gøres op.



- Det er vigtigt at se fremad, og

de vanskeligheder må kunne overvindes. Det er ikke ligene, vi skal se på, men derimod de virksomheder, som lever, siger

Erik Werlauff.



Ifølge DI's undersøgelse vil virksomhederne helst kunne låne mod at pantsætte deres

varelagre og driftsinventar. Det drejer sig om henholdsvis 26 pct. og 24 pct., mens 16 pct. regner med, at de i givet fald vil pantsætte

hele virksomheden.



Virksomhederne vil først og fremmest benytte virksomhedspant til ekspansion og køb af nye maskiner.

Omkring 22 pct. vil bruge det til generationsskifte.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen