Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Virksomheder sparer sig gennem krisen

Langt bedre end ventet. Det er overskriften for en stribe udenlandske selskaber, der aflægger regnskaber netop nu, og danske virksomheder vil formentlig følge med, når de næste uge indleder den danske regnskabssæson.

Men det er langt fra salgsvækst, der skal give selskaberne resultater, der er bedre end ventet, men derimod en benhård cocktail bestående af hårde besparelser, foretaget i lyntempo, kombineret med effektiv ledelse og fokus kunder og konkurrenter.

Det vurderer en række analytikere op til de kommende regnskaber for tredje kvartal, ifølge dagbladet Børsen.

»Vi vil se regnskaber, der ligner dem fra andet kvartal. Vi vil se positive meldinger om cashflow, bundlinje og indtjeningsmarginer, mens der stadig er problemer med en faldende omsætning,« siger Keld Henriksen, senior porteføljemanager i LD Invest.

Han understreger, at de parametre, virksomhederne klarer sig godt på i øjeblikket, er de, virksomheden selv kan styre, hvorimod salget af produkter generelt er ramt af en global afmatning og derfor rammer omsætningen. Derfor udnytter virksomhederne at kunne styre deres binding af kapital, omkostninger til IT, medarbejdere, eksterne konsulenter og kreditperioder, og det har danske virksomheder gjort - i overraskende stort og effektivt omfang, siger eksperterne.

»Virksomhederne har skåret hårdt til - flot og hurtigt. Jeg har været med i finanssektoren i over 20 år, og jeg har aldrig set en verden forandre sig i så højt et tempo,« siger Keld Henriksen.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu