Virksomheder ser intet til danskernes penge

Der bliver holdt øje med det private forbrug som aldrig før: Stiger det, eller falder det? Virker de lavere skatter, eller er danskerne så bange for fremtiden, at de sparer det hele op?

Danskernes lyst til at bruge flere penge er fortsat yderst beskeden. Også selv om skatten er sat ned, mange har fået pæne lønhop sidste år, og renten er historisk lav.

Det såkaldte detailsalg, som Danmarks Statistik tæller op hver måned, faldt således i januar. De sidste nye tal for omsætningen på dankortet viste også et fald i januar, hvis der korrigeres for de sæsonudsving, som løbende får forbruget til at hoppe op og ned alt efter årstiderens skiften.

Der er endda en naturlig opdrift i brugen af dankort, fordi kortet stadig vinder udbredelse herhjemme, og bruges af stadigt flere unge og gamle. Samtidig stiger priserne lidt år efter år. Det burde alt andet lige få omsætningen på dankortet til at vokse, men den er altså faldet i årets første måned.

Håb om bedring

Så danskerne ser endnu ud til at være yderst tilbageholdende med at øge deres forbrug. De ekstra penge, som mange har fået udbetalt med deres januarløn, hvor den nye skattereform trådte i kraft, bliver med andre ord sparet op, eller brugt til at afvikle gammel gæld med.

- Det ser ikke specielt godt ud med det private forbrug. Men vi regner med, at det bliver bedre fra nu af, så forbruget snart begynder at stige, siger Kai Lindberg, der er underdirektør i Lån & Spar Bank.

Han tilføjer, at ét ret sikkert tegn peger i den retning. Det konjunkturfølsomme køb af nye biler er således stigende. De sidste nye tal for salget af biler til private viste godt nok et fald.

- Men der er en ny tendens, hvor langt flere end før leaser i stedet for at købe en ny bil. Derfor har vi på det seneste set en kraftig stigning i salget af nye biler til virksomheder, der leaser dem ud, siger Kai Lindberg.

Han peger også på, at mange formentlig holder lidt igen med køb af nye ting og sager, fordi vejret i december og januar har været koldt. Det kan udløse en ekstra varmeregning hos mange familier.

Detailsalget, som der kom nye tal for i går, opfanger kun omkring 37 procent af danskernes samlede private forbrug, der er på tæt ved 850 milliarder kroner om året, og som derfor også er uhyre afgørende for, hvordan det kommer til at gå med den samlede danske økonomi i den resterende del af 2010. Det er blandt andet salg af nye biler og køb af serviceydelser, der ikke er med i detailsalget.

Økonom Las Olsen fra Danske Bank siger, at det faldende detailsalg måske skyldes, at danskerne bruger flere penge på restauranter, håndværkere og andre tjenesteydelser, som ikke er med i detailsalget. En anden forklaring kan være, at der handles mere i mindre internetbutikker end før, fremhæver han.

Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, kalder de nye tal for »særdeles skuffende,« da regeringens strategi for at bringe Danmark ud af den økonomiske krise i høj grad bygger på, at danskerne skal bruge flere penge.

 



Markedet lige nu