Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Virksomheder overser millionhjælp ved fyringer

Varslingspuljen, som virksomheder kan søge midler i ved støre afskedigelser, bugner af ubrugte millioner.

0 af 6 stjerner

Selv om masser af danskere har fået en fyreseddel som følge af krisen, ligger der millioner af ubrugte kroner i den såkaldte varslingspulje, som skal bruges til indsats i virksomheder ved større afskedigelser. Det viser en rundringning til de fire beskæftigelsesregioner, skriver Nyhedsbrevet 3F.

I alt er puljen i år på 28,5 millioner. Indtil videre er kun godt 9 millioner blevet brugt.
Region Syddanmark har brugt cirka seks millioner, Region Sjælland & Hovedstaden cirka én, Region Midtjylland cirka 1,7 millioner, men Region Nordjylland kun har brugt cirka 0,7 millioner.

- Vi har bevilget én sag i år, og det var et beløb på ca. 700.000 kroner til en virksomhed i sidste uge, siger kontorchef Henrik Christensen i Beskæftigelsesregion Nordjylland til Nyhedsbrevet 3F.

Han oplyser, at indtil videre har 7-8 virksomheder i regionen sagt nej tak til den støtte, de kunne have fået.

Karsten Almosetoft, chefkonsulent i erhvervsorganisationen DI, mener, at de mange ubrugte millioner skyldes virksomhedernes ukendskab til puljen.

-ulha

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu