Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vind går rent ind hos danskerne

Flere end ni ud af ti mener, at Danmark bør udbygge sit fokus på vindkraft.

Danskerne mener, at vi bør satse på vindmøller og vindenergi.

Vindmølleindustrien har bedt analyseinstituttet Megafon om at undersøge danskernes holdning til klima, energi og vindkraft.

Ikke overraskende er tilslutningen markant, og 91 procent af de adspurgte 1.052 personer i undersøgelsen mener, at vindkraften bør udbygges herhjemme.

- Det er meget tilfredsstillende at se, at opbakningen til en udbygning med vindkraft er så massiv og at danskernes holdning understøtter den udvikling, som branchen ønsker – nemlig at fastholde og udbygge Danmark som førende vindkraftland,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse.

Det fremgår også af undersøgelsen, at 96 procent af danskerne mener, at Folketinget aktivt bør støtte udbygningen på vindenergiområdet.

Endelig mener 62 procent, at mere end halvdelen af dansk el-produktion bør komme fra vindkraft.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu