Del : SMS

Vilhelmsen: Drop al snak om afgifter

Annette Vilhelmsen
Formand for SF og erhvervs- og vækstminister. Hun har siddet 100 dage på posten. Foto:

Ifølge erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen er diskussionen om lavere afgifter forsimplet. Automatisering og grøn omstilling er mindst lige så afgørende for at bevare industriproduktionen i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Store erhvervsorganisationer som Landbrug og Fødevarer og DI har længe kørt tunge lobbyindsatser for at få sænket det danske skatte- og afgiftstryk.

Men står det til erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) er de lige hurtige nok i vendingen. Produktivitet og konkurrenceevne handler nemlig om meget andet end lavere afgifter. Virksomhederne skal hellere have fokus på investeringer i automatisering og grøn omstilling. Sådan lyder meldingen, efter Berlingske den seneste uge har sat fokus på Danmarks fremtid som produktionsland.

»Jeg vil slå fast, at jeg ikke siger nej til at se på afgifter. Men det er ikke nok. Til erhvervslivet vil jeg sige, at vi jo allerede har fjernet fedt- og sukkerafgiften, lavet en skattereform og udvist løntilbageholdenhed. Det er også sådan, at virksomhedernes afgifter er med til at betale for noget andet så som miljøet. Jeg vil hellere tale om alle de andre muligheder, vi har for at forbedre produktiviteten,« siger hun og peger på, at virksomhederne med de nuværende rammevilkår har gode muligheder for at øge deres eksport.

»Vi ved, at vi kan øge vores eksport med 15 procent ved at satse mere på ny teknologi og automatisering. Det kræver, at virksomhederne tør investere, og det er også derfor, vi sidste år gav virksomhederne mulighed for at afskrive deres investeringer med 115 procent,« siger hun og peger samtidig på, at mange små virksomheder kan blive endnu bedre til eksempelvis ejerskifter.

Nej til tysk løn og skat

Men ministeren opfordrer ikke kun til at lægge diskussionen om lavere afgifter på hylden. Hun mener også, at Venstre er gal på den, når partiet vil have det danske skatte- og lønniveau på niveau med tyskerne.

»Jeg er ikke enig med Lars Løkke i, at alt bliver godt, hvis vi bare får et tysk lønniveau og lavere skatter. Lande med sunde offentlige finanser klarer sig faktisk godt, og det har Danmark. Vi skal videre end bare at snakke afgifter eller ej. Den diskussion bliver hurtigt meget sort-hvid,« siger Annette Vilhelmsen og forklarer i den sammehæng, at den offentlige sektor netop også skal være med til at hæve produktiviteten.

»Det offentlige skal blive bedre til intelligent indkøb, og vi skal have mere effektive udbudsregler. Samtidig skal vi satse endnu mere på digitalisering, der også vil kunne spare det offentlige for ressourcer,« siger hun.

Optimist på Danmarks vegne

Selv om ministeren altså ikke just er på linje med erhvervslivets organisationer om, hvorvidt lavere omkostninger er afgørende for at redde dansk konkurrenceevne, er hun alligevel optimist. Danmark har mange styrker, herunder et fleksibelt arbejdsmarked.

»Hvis vi tør satse på netop områder som grøn omstilling, så kan vi komme langt. Vi har givet muligheder for investeringer og kautionsordninger for SMVer, og det kan hjælpe virksomhederne til at øget deres eksport og vækst,« siger hun.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere