Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Vil luge ud i arbejdsmiljø-junglen

Regeringen lægger op til et opgør med den tidligere regerings formynderiske og bureaukratiske arbejdsmiljøpolitik.

Vi vil luge ud i den jungle af bøvl og bureaukrati, den tidligere regering har skabt. Regler som i mange tilfælde vender incitamenterne

den forkerte vej.


Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i en forespørgsel rejst af Socialdemokratiet,

redegør for sine mål og prioriteringer på arbejdsmiljøområdet.


- På samme måde tager

vi et opgør med ideen om at opkræve nye skatter op i arbejdsmiljøets hellige navn. Arbejdsmiljøafgiften

er skruet sådan sammen, at den ikke entydigt giver et bedre arbejdsmiljø. Jeg tror ikke på, at arbejdsmiljøet

bliver bedre ved at lægge skat på arbejdskraft. For det er jo reelt dét, der er tale om med den tidligere regerings arbejdsmiljøafgift.

Jeg kunne så forstå, hvis de penge der kom ind, blev brugt til at forbedre arbejdsmiljøet. Det havde givet mening.

Men pengene forsvandt lige lukt ned i den store kasse, siger Claus Hjort Frederiksen.


Det er regeringens mål, at langt

flere skal kunne opleve et godt og langt arbejdsliv. Derfor skal der sættes ind dér, hvor problemerne er størst.

Og Arbejdstilsynet skal holde et særligt vågent øje med de virksomheder og brancher, hvor der er mange arbejdsulykker

eller problemer med arbejdsmiljøet.



Parter mere på banen

Regeringen vil også blive bedre til at opstille

konkrete mål for, hvad der skal opnås med arbejdsmiljøindsatsen.


Hvor mange færre arbejdsulykker og

hvor mange færre arbejdsskader skal vi nå, og inden for hvilken tidshorisont?


- Vi skal også vide, hvad det

koster at få et godt arbejdsmiljø. Om vi får nok for de penge, vi bruger på arbejdsmiljøet. Det er

ikke sket før, og i en tid, hvor vi vender og drejer hver skattekrone, kommer vi ikke uden om også at prioritere indsatsen

på arbejdsmiljøområdet, siger beskæftigelsesministeren, der også mener, at arbejdsmiljøet er

et fælles ansvar. Arbejdsgivere, medarbejdere og myndigheder bærer hver sin del.


- Derfor skal arbejdsmarkedets parter

meget mere på banen. Vi vil udvikle arbejdsmiljøområdet gennem aftaler med og mellem arbejdsmarkedets parter. Det

sikrer varige og holdbare løsninger og mere solidaritet, end løsninger truffet af snævre politiske flertal i Folketinget,

konkluderer Claus Hjort Frederiksen.


Regeringen afventer i øjeblikket på to indstillinger fra parterne.


For

det første en indstilling til, hvordan vi skal prioritere indsatsen på arbejdsmiljøområdet.


Den ventes

at ligge klar inden sommerferien.


For det andet en indstilling til, hvordan rollefordelingen skal være på arbejdsmiljøområdet.




Sagt på almindeligt dansk: Hvem skal løse hvilke opgaver? Den indstilling ventes at ligge klar til september måned.


Arbejdsmiljøordførerne

fra Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om, at arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser skal være i

top.


Men statens rolle skal nedjusteres til fordel for en stærkere styring af arbejdsmiljøet på aftalebasis

mellem arbejdsmarkedets parter.



Mærker skoen trykke

- Uanset hvor mange skemaer, der bliver udfyldt og hvor mange kontrolbesøg,

der bliver pålagt, kan staten ikke garantere et godt arbejdsmiljø på den enkelte virksomhed. Det er først

og fremmest medarbejderne og ledelsen, der kan mærke, hvor skoen trykker.


- De er de nærmeste til at løse

problemerne. Hvis den danske aftalemodel har en berettigelse, så er det her inden for arbejdsmiljøet, siger den konservative

arbejdsmiljøordfører Charlotte Dyremose.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen