Del : SMS
Berlingske Business

Vikarbranche belastes af forældede g-dage

Artiklen fortsætter under annoncen
De såkaldte g-dage er i dag en urimelig hindring for en vikarbranche, der i forvejen er ramt af afmatningen i økonomien.

Dansk Handel & Service får flere for flere henvendelser fra vikarburauer og rekrutteringsfirmaer, der bliver belastet af

at skulle betale 1. og 2. ledighedsdag for de ansatte.



G-dagene blev i sin tid indført af hensyn til bl.a. sæsonarbejdere,

hvis daglige beskæftigelse var stærkt afhængig af vejr og vind. Men det har ikke noget med vikarbureauet at gøre.



-

Vi har nogle regler, der ikke er tilpasset det moderne arbejdsmarked. Det er tilpasset industrisamfundet. Alligevel er det vikarbureauet,

det går ud over, fordi såvel virksomheder som medarbejdere i stigende grad efterspørger fleksible ansættelser,

siger udviklingskonsulent i DHS Niels Hovmand, der også synes, det er grotesk, at virksomhederne belastes af bøvl med

at udfylde blanketter, når tiden burde bruges til at få sat folk i arbejde.

Fjogede regler

Direktør Inger

Claesen fra vikarbureauet Flex Pleje ApS i Greve med 1.100 vikarer tilknyttet mener ligefrem, at g-dagene tit er en stopklods. Både rent

administrativt og så fordi g-dagene bruges urimeligt.



- Det er helt i orden, at en vikar, der ikke længere vil være

tilknyttet vores bureau skal have dagpenge for de to første ledighedsdage. Men det er urimeligt, at g-dagene nærmest

bruges som fridage. Vikarerne vælger jo vores branche, fordi de selv kan lide fleksibiliteten. Men hvis vi ikke kan få

fat i vikarer til en dagvagt, så får de g-dage, fordi de ikke kom i arbejde den dag, fortæller Inger Claesen, der

ikke mener, at det er vikarerne, der spekulerer i g-dagene. Men at a-kasserne siger: Hov, der er et hul der. Så skal du have

g-dage udbetalt.



Flex Pleje har oplevet en vikar, der blev bedt om at arbejde fra klokken 8-15, men sagde, at hun skulle til

dyrlægen klokken 13. Men fordi kunden ville have fat i den bestemte vikar accepterede de, at hun skulle gå tidligere end

beregnet. Men fordi arbejdsdagen, så kun blev på fem timer og ikke over 7,4 timer, så udløste det en halv

g-dag.



- Det er fuldkommen urimeligt, at vi ringer f.eks ringer til 30 vikarer, vi ikke kan få fat i - og bagefter skal

ringe til kunderne og sige, at vi desværre ikke kan skaffe vikarerne - og så selv bagefter skal betale vikarerne g-dage.

Det er håbløst at administrere efter så fjogede regler, fastslår Inger Claesen.

Urimelig byrde

Mange

vikarbureauer har været ramt af afmatningen i økonomien efter 11. september. Alligevel pålægges branchen

økonomiske og administrative byrder, der skyldes nogle regler, der var tiltænkt helt andre grupper på arbejdsmarkedet.

Det er en urimeligt byrde at pålægge en hel branche, mener DHS.



- Man kan selvfølgelig aftale med vikaren,

at han/hun arbejder på "''fast nedsat tid", dvs. hvor arbejdstiden er nedskrevet i en fast vagtplan, kontrakt, eller

lign. Så kan man helt undgå at betale g-dage for eventuelt halve eller hele fridage ind imellem vikariaterne. Men det

er jo dét, der er hele pointen med et vikarbureau: En vikar tilkaldes ofte som afløser eller som projektansat, og kender

derved sjældent hverken arbejdets omfang og/eller arbejdstiden, pointerer Niels Hovmand.

Politisk stilhed

For et år

siden afleverede DHS sammen med Foreningen af Vikarbureauer i Danmark en problemkatalog til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

(V), som altså ikke har valgt at følge nogle af rådene. Og heller ikke de konservative har valgt at leve op til

deres valgløfte om at fjerne g-dagene.



- Den bedste løsning er, at g-dagene helt bliver fjernet. Men kan det ikke lade

sig gøre, så bør systemerne forenkles, så reglerne er lettere at arbejde med i hverdagen. Det vil være

til gavn for alle parter. Vikarbureauerne slipper for indrapportering, vikarerne skal ikke holde styr på hele og halve g-dage

og de offentlige systemer slippet for det administrative besvær, argumenterer Niels Hovmand.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere