Del : SMS
Berlingske Business

Vestager: Vi kan lære meget af Sverige

12BUSvestager.jpg
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) peger bl.a. på svenskernes evne til at skabe en sund konkurrence som årsag til, at Sverige har klaret sig igennem den økonomiske krise langt bedre end Danmark.?Foto: Thomas Lekfeldt

På det økonomiske område er Sverige blevet lidt af et forbillede for Danmark. Hvorfor det går bedre på den anden side af Sundet, har Økonomi- og Indenrigsministeriet set nærmere på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark kan lære meget af Sverige på det økonomiske område, vurderer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

Hun udsender torsdag en ny udgave af Økonomisk Redegørelse, som ud over nye skøn for dansk økonomi også indeholder en analyse af, hvorfor Sverige har klaret sig betydeligt bedre gennem de senere års krise end Danmark.

ewfwfw

Siden 2009 er den svenske velstand målt på bruttonationalproduktet (BNP) således steget med 12 procent. Herhjemme har udviklingen med en vækst på 2,5 procent været markant dårligere.

En af årsagerne er, at produktiviteten i Sverige har udviklet sig bedre end herhjemme.

»Derfor skal vi bruge og tage afsæt i de analyser, som er på vej fra Produktivitetskommissionen, der har Peter Birch Sørensen som formand. Vi skal også bruge analyserne fra Carsten Koch-udvalgets kommende rapport til at se mere på, hvordan vi kan få flere ledige tilbage i arbejde,« siger Margrethe Vestager.

Hun tilføjer, at konkurrencen i Danmark på flere områder er for svag. Det gælder især i de indenlandske servicefag – lige fra rengøring til revision.

»Sådan er det ikke i Sverige. De har været bedre til at få en sund konkurrence,« siger ministeren.

0912vestager

Det er især detailhandelen, som er reguleret mere herhjemme end i Sverige, fremgår det af analyse.

I Danmark kan der således eksempelvis ikke som i Sverige bygges de hypermarkeder, der er mere effektive, og som giver forbrugerne lavere priser.

Men hertil siger Margrethe Vestager, at vi i Danmark nok ikke skal tage et helt så stort skridt i retning af Sverige på dette område, da vi så får affolket de mindre byer.

En anden vigtig årsag til, at det er gået bedre i Sverige de senere år er, at de ikke har haft samme dramatiske prisfald på boliger, der er set herhjemme, og som har været med til at holde det private forbrug nede.

»Så her har Danmark betalt nogle dyre lærepenge. På grund af skattestoppet og nye låneformer steg boligpriserne alt for meget i Danmark i de gode år,« siger Margrethe Vestager.

Sverige har også været bedre til at holde gang i eksporten end Danmark.

Det skyldes, at det over de seneste ti til 15 år er lykkedes Sverige at forbedre sin konkurrence­evne. Herhjemme blev konkurrence­evnen omvendt dramatisk forværret med op mod 25 procent, frem til krisen satte ind, især fordi lønnen herhjemme steg mere end i udlandet. Men Sverige var også i en periode i stand til at svække den svenske krone og på den måde opnå en fordel over for andre lande.

Samtidig består den svenske eksport i høj grad af investerings­goder, som har nydt godt af de senere års stigende investeringslyst i blandt andet Tyskland og Kina.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere