Del : SMS
Berlingske Business

Velkommen til det jobløse opsving

Velkommen til det jobløse opsving - 1
Foto:

Fredag stod det klart, at hele EU igen kan notere økonomisk fremgang, fordi virksomheder i specielt Tyskland og Italien igen har fået gang i eksportlokomotivet.

Artiklen fortsætter under annoncen
Selv om det er positivt nyt, så skal hr. og fru Danmark dog ikke glæde sig for tidligt. For den globale finansielle og økonomiske krise har flyttet rundt på verdens magtbalance.

»Vi forventer, at der de kommende år igen kommer gang i verdensøkonomien. Men det bliver en lavere vækst, end vi har været vant til, og fremgangen kommer til at være fokuseret på de nye markeder, specielt i de asiatiske lande,« siger økonomen Paul Mortimer-Lee. Han har i mange år arbejdet for den britiske centralbank, Bank of England, og er i dag global cheføkonom for den franske storbank BNP Paribas.

Behersk glæden
Han forventer, at den økonomiske vækst i de traditionelle økonomiske supermagter Nordamerika og Europa bliver endog særdeles afdæmpet, og at de almindelige forbrugere ikke skal glæde sig for tidligt, selv om de økonomiske tal kommer til at se pænere ud.

Fredag blev det offentliggjort, at eurozonens økonomi voksede med 0,4 pct. i tredje kvartal trukket af en eksportdreven vækst i Tyskland på 0,7 pct. og en overraskende kraftig vækst på 0,6 pct. i Italien.

Men den samlede økonomiske aktivitet i eurozonen er stadig 4,8 pct. under niveauet før krisen, og flere økonomer venter, at eurozonens bruttonationalprodukt ved udgangen af 2010 vil være på niveau med 2007. Med andre ord har den finansielle og økonomiske krise kostet tre års tabt fremgang.

Det vil også kunne ses på arbejdsløshedskøerne. I USA er arbejdsløsheden nu på 10,2 pct., hvilket er det højeste niveau siden 1983, og selv om Danmark indtil videre er sluppet nådigt, så er arbejdsløsheden hos en række samhandelspartnere, herunder Sverige, steget markant.

»Det vil være optimistisk at tro, at der igen kommer til at blive skabt arbejdspladser i stor stil. Tværtimod, så vil vi nok se, at der vil være et fortsat pres på arbejdsmarkedet i bl.a. Vesteuropa. Og det pres vil ikke forsvinde, selv om de økonomiske nøgletal ikke længere peger nedad,« siger Paul Mortimer-Lee. Han er dog klart mere optimistisk end i foråret, hvor han på en konference blev spurgt om, hvad der var bedst at investere i. »Køb dig et skydevåben,« lød svaret dengang.

Inflation er den største fare
Men cheføkonomen er ikke længere så bekymret for, at verdensøkonomien igen falder ned i et sort hul. Han forventer, at centralbankerne vil holde renterne på et meget lavt niveau lang tid endnu, og den største fare han ser, er risikoen for inflation.

»Man skal være opmærksom på inflation, for det kan skabe en giftig situation for verdensøkonomien. Men umiddelbart vurderer jeg inflationsrisikoen til at være meget lav i verden. Den eneste undtagelse er Kina, hvor der er en reel risiko for en større inflation, men det vil ikke nødvendigvis være et problem, for det kan være med til at styrke det private forbrug,« siger cheføkonomen fra BNP Paribas. Han mener, at det er de asiatiske forbrugere, der bliver den nye motor i verdensøkonomien. Traditionelt har de asiatiske lande været fokuseret på at producere og eksportere vare til vesten, hvilket har givet dem gigantiske overskud på handelsbalancerne, samtidig med at borgerne på grund af dårlige sociale ordninger har sparet voldsomt op til alderdommen.

Væksten rykker mod øst
Det har betydet, at mens vestlige lande og deres indbyggere i årevis har haft en lånefinansieret forbrugsfest, så er Asien i dag blevet den store kreditor. Men fremover vil asiaterne kunne øge deres private forbrug langt hastigere end vi kan i vesten, og det er derfor den globale vækst fremover flytter østpå.

»Kina er allerede i dag verdens næststørste bilmarked, og vi har i år set kraftige stigninger i det private forbrug, og et meget voldsomt offentligt investeringsprogram. Det er alt sammen noget, der skaber en indenlandsk efterspørgsel, og derfor kan de kinesiske virksomheder omstille sig fra at være eksportorienterede til at begynde at fokusere på at tilfredsstille en voksende indenlandsk efterspørgsel,« siger Paul Mortimer-Lee.

Han vurderer dog ikke, at danskere, briter, franskmænd og amerikanere skal begynde at frygte, at de skal gå fra hus og hjem.

»Det vil være de nye markeder, der driver den globale vækst. Men det betyder ikke, at der bliver nedgang i Europa og USA. Det bliver bare en vækst, der er meget lavere end vi har været vant til, og vi bliver nødt til i højere grad at fokusere på, hvordan vi kan blive konkurrencedygtige, sammenlignet med de nye markeder. Mit grundlæggende scenarie er som »kvadratrods-tegnet« altså først en ret markant nedtur, så en hurtig optur, og derefter en lang periode med meget lav vækst i Vesten,« siger Paul Mortimer-Lee.

Der er dog også dem, der mener, at for mange økonomer er alt for pessimistiske. Den nordamerikanske cheføkonom for Deutsche Bank, Torsten Sløk, er enig i, at arbejdsløsheden i USA ikke for alvor vil falde, hvis verdens største økonomi vokser med 2 til 2,5 pct. næste år. Sagen er bare, at han mener, at det er for forsigtigt et skøn, og at verdens største økonomi vil vokse med 3,6 pct. Det er langt mindre end lande som Kina, Indien og Brasilien, men ikke langt fra Torsten Sløks skøn for væksten i verdensøkonomien, der er på solide 3,9 pct. til næste år, efter et fald på 1,1 pct. i år.

Det kan betyde, at der alligevel bliver plads til nyansættelser i virksomhederne.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere