Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Velfærd, kommuner og EU-forfatning presser Fogh

I politik er der opgaver, hvor en regering må søge sammen med oppositionen i såkaldt brede flertal. Det er typisk

internationale spørgsmål og større reformer. Og regeringen står foran sådan tre udfordringer, som

bedst - og måske kun - kan løses sammen med socialdemokraterne.



Det er først og fremmest fjernelsen af de

fire danske EU-forbehold og den kommende EU-traktat, der efter planen gøres færdig i Rom ved topmødet i december.

Her er regeringen lodret uenig med sit støtteparti, Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard vil beholde forbeholdene og vil

stemme nej til den nye traktat. Kernen på ja-holdet er som altid de fire gamle partier.



Det er dernæst de påtrængende

velfærdsreformer, som statsminister Anders Fogh Rasmussen næppe vil kaste sig ud i inden et folketingsvalg. Både fordi

det vil være umuligt at få socialdemokraterne med forud for valget. Og fordi statsministeren tager sin såkaldte

kontrakt med vælgerne meget alvorligt. Og noget skal der gøres, fordi den danske økonomi nu også kommer

under voldsomt pres på grund af den internationale udvikling (Tysklands økonomiske deroute, dets svage regering og udsigten

til krig i Irak med deraf følgende forsigtighed hos investorerne).

Gennemgribende ændringer

Endelig er der

den kommende forvaltningsreform. De nuværende amter skal (sandsynligvis) erstattes af en håndfuld regioner med færre

opgaver, men større kompetence. Den sag splitter de fleste partier, men især Venstre og Socialdemokratiet. Da de netop

stort set deler den kommunale verden mellem sig, ville det være meget usædvanligt, hvis regeringen ville gennemføre

en gennemgribende omlægning uden om Mogens Lykketoft & co.



Det ville være mod dansk politisk tradition.



Før

et valg vil socialdemokraterne ikke tage medansvar for ret meget. De vil ikke "fedtes ind" og komme i defensiven i en kommende

valgkamp, fordi de har gennemført besværlige reformer sammen med Foghs regering.



Når valgtrommerne lyder ,

vil socialdemokraterne kunne blæse til angreb på VK uden at have underskrevet for mange vigtige aftaler.



Skal der

ske gennemgribende ændringer i velfærdssamfundet (og det tilsiger økonomien unægtelig) kan det altså

kun ske lige efter et folketingsvalg, hvor vælgerne har kendt den politiske dagsorden, og hvor der er tre-fire år til

næste valg.



Dels vil meget gå i glemmebogen. Dels vil reformerne nå at virke inden næste valgdag. Dels

kan en opposition kun medvirke til det upopulære, hvis de ikke skal stilles til ansvar lige med det samme.



Det samme gælder

for en nedlæggelse af amterne, en nyordning af hovedstadens kommunalpolitiske landkort og sammenlægning af kommuner landet

over. Der vil ikke blive klappet alle vegne. Venstre vil få problemer med partiets bærende princip om nærhed, med

de mange amtspolitikere, som mister position og indflydelse, og med vælgere, der nødig ser deres kommune lagt sammen

med naboen. Socialdemokraterne vil heller ikke på det kommunale område være med til det mindste på denne side af

et valg.

Fremtidige opgaver

Sidst på året kommer strukturkommissionens rapport om amter og kommuners fremtidige

opgaver og størrelse.



Den vil få lov til at samle støv til efter folketingsvalget og så vil ændringerne

i strukturen for eksempel omkring styringen på sygehusene først kunne træde i kraft ved kommunalvalget 2009! Derfor

hører indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til blandt de interesserede i et hurtigt folketingsvalg. Han vil ikke lægge

navn til en halv eller en kvart løsning.Især udviklingen i økonomien - og presset på velfærdsydelserne

- har fået valgklokker til at bimle hos mange regeringspolitikere.



Mandatet skal fornyes, inden regeringen tager fat på

de ubehagelige og ofte upopulære beslutninger.



Hvor tesen for få uger siden hed valg i efteråret 2004, hedder

den nu valg allerede om et år. Meget taler for det. Også at uenigheden mellem VK og Dansk Folkeparti i EU-spørgsmålene

ikke skal have lov at blive forspil til det kommende folketingsvalg. Den splittelse må blive efterspil og holdes isoleret fra

den øvrige politiske agenda.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen