Del : SMS
Berlingske Business

Vejen til den bedste pris på hotellet

26BUSHotel-163405.jpg
Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvilket værelse man bliver indlogeret i af hotellet. Om det er værelset med altan til havet eller det med kig til baghaven. Arkivfoto: Scanpix

KLUMME: Ti minutters ekstra arbejde i ferieplanlægningen sparede mig 5.000 kr. på mit seneste hotelophold. Desuden gav hotellet mig et bedre værelse – formentlig fordi jeg går uden om de griske hotelportaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

For et par uger siden var jeg på vinterferie i Thailand. Mine feriedage er for dyrebare til, at jeg vil overlade en masse til tilfældigheder, og derfor bruger jeg altid meget tid på ferieplanlægning. Det plejer at belønne sig, og det gjorde det også denne gang. Endda med en kontant besparelse på 5.000 kr.

Ved feriebestilling kan man selvfølgelig alliere sig med et rejsebureau, men min erfaring er, at jeg får meget mere værdi for pengene ved at arrangere rejsen selv. Det er nemt, og jeg er ikke begrænset af at skulle vælge mellem rejsebureauernes samarbejdshoteller. I øvrigt har de bedste hoteller ofte ingen aftaler med rejsebureauer, da de klarer sig fint uden.

Jeg sætter mig altid godt ind i lokationen og området, og med hjælp fra tusindvis af brugeranmeldelser fra rejsewebsitet Tripadvisor finder jeg frem til det hotel, der passer bedst til mine ønsker. Denne gang vidste jeg dog, hvilket hotel jeg ville vælge, da jeg boede på samme hotel sidste vinter, hvor alt var perfekt.

I jagten på den bedste pris kiggede jeg både på hotelportaler som Booking.com og Hotels.com, men jeg tjekker også altid hotellets egen hjemmeside. Jeg endte med at booke på hotellets hjemmeside. Det var samme pris, men havde den væsentlige fordel, at jeg først skulle betale ved udtjekning og kunne aflyse frem til 24 timer før ankomst. Det gav mig gode kort på hånden. For en lille uges tid før afrejse tjekkede jeg igen priserne. Hvis hotellet nu var udsolgt, havde jeg mit på plads. Men i dette tilfælde kostede hotelværelset nu kun 13.500 kr., og ikke de 18.500 kr. jeg først havde booket til. Dermed kunne jeg bestille værelset påny til 13.500 kr. og afbestille første bookning til 18.500 kr. 5.000 kr. sparet!

kaffe

Drop hotelportalerne

Da jeg kom frem til hotellet, blev jeg i øvrigt gratis opgraderet til et af hotellets bedste værelser. Det kan selvfølgelig være en tilfældighed, men jeg vil gerne tro, at det dels skyldes, at jeg havde været der før, dels at jeg bestiller direkte på hotellets hjemmeside og ikke via griske hotelportaler.

Normalt betaler hotellet 20-30 pct. af værelsesprisen til hotelportalen, hvis gæsten har booket værelset ad den vej. Samtidig kræver hotelportalerne, at hotellet ikke sælger værelserne billigere på hotellets egen hjemmeside. Er prisen 1.000 kr. pr. nat, får hotellet altså 700-800 kr., hvis jeg bestiller via en portal, men alle 1.000 kr., når jeg bestiller direkte hos hotellet. Derfor får man ved at bestille direkte hos hotellet ofte andre fordele såsom gratis morgenmad, betalt lufthavnstransport, tidligere indtjekning og senere udtjekning osv.

Briller

I øvrigt kan hoteller normalt ikke garantere, om man får dobbeltseng eller to enkeltsenge. Det skal man ønske. Mon ikke hotellerne i højere grad efterkommer ønsker fra kunder, der har booket direkte hos hotellet? Og så er det altså ikke helt ligegyldigt, hvilket værelse man får. Der er trods alt forskel på, om du får det store hjørneværelse med altan og god udsigt, eller om du får tildelt værelset mellem elevatorerne og rummet med den larmende ismaskine.

Bonustip: Ofte er hotelværelset væsentligt dyrere på hotellets hjemmeside i forhold til hotelportalerne. Men så prøv at skriv en mail til hotellet. Min erfaring er, at de oftest matcher prisen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere