Del : SMS
Berlingske Business

Våbengiganter vil købe ind for milliarder i Danmark

16BUSterma.MH60.jpg
Efter at det danske forsvar for et par år siden indgik aftaler med den amerikanske flåde om at købe ni nye avancerede MH-60R Seahawk helikoptere (billedet), kan den danske forsvarsindustri med Terma i spidsen nu se frem til kontrakter for to til tre milliarder kr.

Fire danske virksomheder kan se frem til en stor eksport i forbindelse med det danske forsvars aftaler med amerikanske leverandører af helikoptere til forsvaret. Kontrakter og ordrer kan løbe op i et par milliarder kr. I Terma er der jubel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk forsvarsindustri med Terma i spidsen har nu udsigt til kontrakter og eksportindtægter for to til tre milliarder kr. fra bl.a. de amerikanske våbengiganter Sikorsky og Lockheed i kølvandet på, at det danske forsvar for et par år siden indgik aftaler med den amerikanske flåde om at købe ni nye avancerede MH-60R Seahawk helikoptere.

Seahawken eller Romeo, som helikopterne kaldes i USA, skal i brug i både Nordatlanten omkring Grønland og Færøerne og til nationale opgaver, bl.a. redningsopgaver, i dansk område. De blå, gamle maritime Lynx-helikoptere fra Agusta Westland til det danske søværns fregatter, støtteskibe og inspektionsskibe skal holde et og tre år endnu, indtil Seahawk-helikopterne er leveret.

En god del af de fire milliarder kroner, forsvaret køber helikoptere for, vil over de kommende år vende tilbage i form af de såkaldte modkøbsaftaler. Det er penge, som vil sikre danske ingeniør- og IT-firmaer ordrer. Forsvarets Materieltjeneste underskrev i 2012 aftalen om at købe de ni nye helikopterne, der alle skal leveres midt i 2018. Siden da har de fire producenter bag helikopteren under navnet Team Seahawk arbejdet på at søsætte samarbejdsaftaler med danske forsvarsvirksomheder.

Første danske aftaler i hus

Med godkendelse fra den danske Erhvervsstyrelsen har producenterne lige fra verdens største producent af helikoptere, Sikorsky, til motorfabrikanten General Electric, GE, uddannelsesleverandøren CAE og Lockheed Martin netop indgået den første af en række samarbejdsaftaler med danske virksomheder.

De fire amerikanske virksomheder har opfyldt eller igangsat aktiviteter, der foreløbig dækker 50 procent af den samlede forpligtelse, siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Sikorsky Aircraft, der har den største modkøbsforpligtelse, har fået grønt lys fra Erhvervsstyrelsen i forbindelse med godkendelse af indledning af en række projekter med de fire danske leverandører, Terma, Sky-Watch, Multicut og Brüel & Kjær.

I Terma er der jubel over udsigten til, hvad samarbejdet kan føre til.

»Vi har allerede helt konkrete ordrer fra de amerikanske partnere i Team Seahawk som en udløber af en samlet rammeaftale,« siger Jørn Henrik Rasmussen, international markedsdirektør i Terma.

Blandt andet er Terma i fuld gang med at producere kompositdele til Sikorskys militære og civile S-92 helikopter, der er Sikorskys mest avancerede civile helikopter. Aftalen har en værdi på et tocifret millionbeløb i kroner, siger markedsdirektøren.

Desuden arbejder Terma sammen med GE Aviation og Lockheed Martin om et projekt om udvikling af Termas næste generation af stjernekameraer, Star Trackers, der anvendes til at positionere satellitter helt præcist i rummet.

Avanceret stjernekamera

»Vi er indtil videre i gang med et udviklingsprojekt sammen med Lockheed Martin og General Electric om udvikling af næste generation af stjernekameraet. Udviklingskontrakten kan få ret stor værdi for Terma, da vi regner med, at den nye Star Tracker vil tage en betydelig del af markedet, når vi i 2016 begynder at sælge den nye generation af produktet. Vi mærker allerede meget stor interesse og opmærksomhed fra kunder i markedet,« siger Jørn Henrik Rasmussen.

Seahawk vil blive den vigtigste helikopter i den amerikanske flåde i de næste årtier. Danmark er det andet land uden for Nordamerika, der køber et antal MH-60R-helikoptere, efter at Australien har købt 24.

De amerikanske våbenfirmaer venter at kunne indfri hele modkøbsforpligtelsen med industrisamarbejdsaftaler i Danmark på et sted omkring tre milliarder kr. inden 2022, fire år efter det danske forsvar har modtaget helikopterne.

Systemet med amerikansk-danske industrisamarbejdsaftaler, der er utroligt vigtigt for danske virksomheder. Det tvinger de store udenlandske våbenfabrikanter til at komme i kontakt med danske virksomheder, siger Frank Bill, director i Danske Industris (DI) brancheorganisation for forsvars- og rumindustrien.

»Vores virksomheder er ganske små, når man sammenligner dem med Lockheed og Sikorsky. Men på denne måde kommer de i kontakt med danske virksomheder, som kan blive leverandører og samarbejdspartnere til de store virksomheder inden for forsvarsindustrien i USA. Det kaster for første ordrer af sig i forbindelse de konkrete samarbejdsforpligtelser. Men det kaster ofte også masser af andre ordrer af sig, når de amerikanske virksomheder finder ud af, at der er danske virksomheder, der behersker højteknologi i verdensklassen,« siger Frank Bill fra DI.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere