Op til folketingsvalget 15. september sætter ErhvervsBladet fokus på udvalgte kandidater med en erhvervsprofil. Ugens Venstre-kandidat har markeret sig i Folketinget som en ihærdig bekæmper af administrative byrder. Stod det til Marion Pedersen skulle der være flere rigtige erhvervsfolk i tinget.
9. september 2011, 06:04
Danmarks regeringsbærende parti Venstre arbejder for bedre rammevilkår for det private erhvervsliv, men har i de sidste ti år også velsignet en ganske stor offentlig sektor. Under Lars Løkke, hvor finanskrisen lagde sin klamme hånd på Danmark, har revitaliseringen af den private sektor fået mere vægt, men det er ganske få i Venstre, der kender de private virksomheders vilkår af egen erfaring.
En af dem er Marion Pedersen, 62 år, og folketingsmedlem for Venstre opstillet i Tårnbykredsen på Amager, Hendes mandat er på vippen, hvis Venstre får et dårligt valg. Bl.a derfor er hun meget aktiv i valgkampen - ikke mindst på Amager, hvor hun bor og hvor gemalen Henrik driver autoværksted. Marion har i mange år været bogholder i gemalens firma.
Marion Pedersen blev for alvor kendt i en bredere offentlighed, da hun under finanslovsforhandlingerne sidste efterår truede med at stemme imod sit eget parti i forbindelse med en ændringen af skrotloven, der sænker grænsen for, hvornår forsikringsselskaberne må lade en skadet bil reparere. Lovens konsekvens var færre opgaver for autoværkstederne og flere kontanterstatninger til bilejerne.
Politikerne gør det sværere at drive virksomhed
Lige netop den type lovgivning er ifølge Marion Pedersen et eksempel på, hvordan politikerne på Christiansborg siger et, og gør noget andet. De vil gerne sikre beskæftigelsen i mindre danske virksomheder, men med deres lovgivning gør de det i praksis sværere at drive virksomhed.
- Der er simpelthen alt for få politikere, der ved i praksis, hvad det vil sige at drive erhvervsvirksomhed. Også i mit eget parti. Derfor må vi lave lovene om den ene gang efter den anden, siger Marion Pedersen. Hun henviser bl.a. til det nye affaldsgebyr, der rammer virksomheder uanset om de har affald eller ej.
Marion Pedersen har som aktiv i Håndværksrådet og en række erhvervsorganisationer markeret sig som en kontant bekæmper af administrative byrder og arbejder for, at flere erhvervsfolk stiller op.
- Virksomheden skal selvfølgelig kunne bære, at en virksomhedsejer er væk en stor del af tiden. Men til gengæld får vi faktisk en rimelig ok løn for vores arbejde, siger Marion Pedesen.
Lige nu markerer Marion Pedersen sig særligt i debatten om den betalingsring omkring hovedstaden, som S og SF vil indføre, hvis de kommer til magten. Den vil ifølge partiernes egne beregninger koste pendlere 11.000 kroner om året.
Marion Pedersen mener, at den foreslåede afgift på trafikken ind til hovedstaden vil ramme mobiliteten på arbejdsmarkedet og genere virksomheder både udenfor og indenfor ringen.
Læs også:


























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten