Del : SMS
Berlingske Business

Usikkerhed lurer om 2016-vækst

29BUSKina--konomi-174046.jpg
Historien om dansk økonomi i 2015 er så godt som fortalt. Året begyndte med optimisme omkring den hjemlige økonomi, men som dagslyset igen begyndte at svinde, skrumpede troen på økonomiens styrke. Økonomer landet over er for længst begyndt at kigge mod 2016, og efter flere nedjusteringer lyder vækstprognosen nu på flad udvikling til svag bedring. Arkivfoto.

Året 2015 får sat et økonomisk punktum mandag, når Danmarks Statistik offentliggør sine BNP-tal for fjerde kvartal efter et skuffende år. Økonomerne har dog vendt blikket mod 2016, og her hersker usikkerheden frem for alt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Historien om dansk økonomi i 2015 er så godt som fortalt. Året begyndte med optimisme omkring den hjemlige økonomi, men som dagslyset igen begyndte at svinde, skrumpede troen på økonomiens styrke. Når Danmarks Statistik mandag offentliggør vækst-tal for fjerde kvartal af det netop overståede år, vil de efter al sandsynlighed vise, at 2015 var et lunkent år med vækst på lidt over én procent, fremgang i privatforbruget, men med tilbagegang i eksporten.

Cees't Hart.

Økonomer landet over er for længst begyndt at kigge mod 2016, og efter flere nedjusteringer lyder vækstprognosen nu på flad udvikling til svag bedring. Dog ikke hos Dansk Erhverv, hvor cheføkonom Steen Bocian kun regner med, at væksten i Danmark vil være på 0,8 pct.

»Økonomien skuffede os i løbet af 2015, og når vi kigger ind i 2016 og 2017, så er vi ikke lige så optimistiske som mange andre, for vi har grundlæggende svært ved at se, hvad der skal få økonomien til at løfte sig,« siger Steen Bocian.

Eksportskuffelse holder ved

Dansk Erhvervs cheføkonom peger på flere globale tendenser, der gør ham tvivlende over for potentialet i dansk økonomi i 2016. Aktieuroen, den ulmende krise i kinesisk økonomi samt nølende, internationale nøgletal gør allesammen Bocian skeptisk. Særligt negativ er han over for styrken af eksporten.

»Der var lidt fremgang i fjerde kvartal, men ikke nok til at dække over, at eksporten var en gedigen skuffelse i 2015, som fordelte sig bredt på mange markeder. Specielt i Europa skuffede vores eksport ganske meget, men med de udsigter, der er på de globale markeder, tvivler vi på, at vi får et særligt godt eksport år,« siger Steen Bocian, der forventer, at der vil være tilbagegang i dansk eksport i 2016 på 0,6 pct.

S vil have flygtninge i job fra dag ét

Den vurdering deler man ikke entydigt i Danske Bank. Cheføkonom, Las Olsen, er enig i, at eksporten var skuffende i 2015, men han ser det som et bump på vejen og regner med en fremgang i salget til udlandet på 1,7 procent i 2016.

»Umiddelbart kan man se, at vareeksporten har rettet sig en hel del i slutningen af 2015, så den kraftige tilbagegang, der var hen over sommeren, ser ud til at være bremset op,« siger Las Olsen. »Men det er også let at få øje på usikkerheden, specielt hvad angår væksten i Kina og andre emerging markets. Vi tror på, at eksporten også vil begynde at trække op, men det er forbundet med stor usikkerhed.«

Kina ryster

Hvor det danske privatforbrug i lang tid har været en klods om benet på væksten, mens eksporten har trukket den, er billedet nu vendt på hovedet. Pæne lønstigninger kombineret med en meget lav inflation taler fortsat for, at danskerne vil bruge flere penge i løbet af 2016, så eksporten udgør det store usikkerhedsmoment for økonomien i 2016, vurderer Las Olsen såvel som Sydbanks chef­økonom, Jacob Graven.

»Det er ærgerligt set med danske øjne, for inden for grænserne ser det ganske fornuftigt ud, men vi er meget afhængige af eksporten, og det allermest vigtige er, hvordan vækst­billedet ser ud i Europa,« siger Jacob Graven, der også peger på Kina og andre vækstøkonomier som roden til usikkerheden, »Danmark er ikke i sig selv afhængig af Kina, men Kina er så stor en økonomi, at udviklingen dér påvirker stort set alle andre lande i verden.«

dd

Usikkerheden om eksporten til trods lægger Sydbank sig nogenlunde midt i feltet af prognosemagere med en forventning om, at økonomien i Danmark vil vokse med omkring 1,5 pct. i 2016.

»Det er, hvad jeg vil kalde behersket vækst. Så har vi diskussionen, om vi overhovedet har et opsving. Jeg ser det lidt som at snakke om, hvorvidt glasset er halv tomt eller halvt fyldt,« siger Jacob Graven.

Danmarks Statistik offentliggør BNP-tal klokken ni mandag morgen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere