Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

USA's centralbank fortsætter økonomiens afvænning

Yellen - 20170613110911463_org
Janet Yellen, USA's centralbankchef, forventes onsdag aften at hæve renten i USA til 1,25 procent. (Arkivfoto) Free/Britt Leckman

Onsdag aften står USA med al sandsynlighed over for en rentestigning og endnu et skridt ud af krisekuren.

København. Trods politisk virak og let økonomisk modvind forventer så godt som alle i finansmarkederne, at USA's centralbank onsdag aften vil hæve renten til 1,25 procent.

Det vil være den fjerde rentestigning siden slutningen af 2015 og bringe finansverdenen et forsigtigt skridt tættere på normale tilstande.

Siden krisen har centralbanker verden over postet milliarder ud i økonomierne for at skabe dynamik, mens renterne har været holdt helt i bund.

- Umiddelbart betyder renteforhøjelserne i USA ikke alverden for almindelige danskere. De danske renter er mere styret af Den Europæiske Centralbank. Og her ventes der rekordlave renter i et godt stykke tid endnu, siger cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven.

- Men det er en påmindelse om, at den epoke, vi er i lige nu, med helt ekstremt lave renter, sandsynligvis lakker mod enden, tilføjer han.

Det lave renteniveau har i den grad kunnet mærkes i Danmark, hvor eksempelvis realkreditrenter har været rekordlave og korte renter i nogle tilfælde negative.

Men på et tidspunkt skal hjælpen fra centralbankerne ophøre, og så er festen forbi. De penge, der er skabt, skal fjernes fra systemet og renterne hæves.

Det er ikke småpenge. USA har skabt små 3500 milliarder dollar - 23.200 milliarder kroner. Også ECB og den japanske centralbank har ladet de digitale seddelpresser rulle.

- Der bliver pumpet ekstremt mange penge ind i systemet. Så alt er steget i kurs, både aktier og obligationer. Sidstnævnte er det, der giver så lave renter.

- Men det betyder selvfølgelig, at der er en reel risiko for en stor depression, når støtten bliver fjernet. Vi har gang i et stort eksperiment vel vidende, at der er risiko i det, siger Jacob Graven.

Han understreger, at centralbankerne er meget opmærksomme på risikoen og derfor vil tage neddroslingen i små skridt.

- Man vil gøre det meget, meget forsigtigt for at undgå en forskrækkelse, der kan udløse den næste krise.

- Det er en af de allerstørste udfordringer de næste fem til ti år: Hvordan får man rullet denne her ekstremt lempelige pengepolitik tilbage, uden at det får store, negative effekter på hele den globale økonomi, siger Jacob Graven.

Et skridt i den øvelse forventes altså at komme fra den amerikanske centralbank klokken 20 onsdag aften.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen