30. april 2009, 06:30

Under megen medieomtale har USA afkrævet den schweiziske storbank UBS oplysninger om 52.000 amerikanske konti i alpelandet, og i øjeblikket forhandler de to lande om nye udvekslingsaftaler. Men nu har USAs berygtede føderale skattevæsen, IRS, indført et halvt års amnesti for amerikanere, der frivilligt bringer deres formuer hjem fra skattely – hvilket iagttagere tolker som tegn på, at myndighederne diskret erkender, at der ikke kommer nok penge ud af presset på Schweiz.

Med løftet om næsten frit lejde følger USA i sporene på bl.a. Tyskland, Italien og en lang række amerikanske delstater, der alle har praktiske erfaringer med forskellige former for rabatordninger, der har givet statskasserne mia. af kr., som myndighederne ellers aldrig havde fået fat i.

I Danmark kan skatte- unddragere, der selv melder sig, højest slippe med en mindre bøde. Og det bliver der ikke lavet om på.

Fra Skatteministeriet lyder det, at der ikke er nogen som helst overvejelser om at give yderligere rabat eller endsige amnesti til folk, der frivilliget ønsker at gøre regningen op.

Danmark vælger i stedet at satse på, at myndighederne selv kan finde pengene, og Skat barsler med nye bredspektrede kampagner.

Milliarder at hente
Tilbuddet fra IRS til de angrende skatteunddragere går på, at de slipper for den hårdeste sanktion, hvor IRS kan konfiskere halvdelen af saldoen for hvert år, formuen ikke er blevet opgivet - med seks års tilbagevirkende kraft. I stedet vil IRS nøjes med at tage 20 procent fra det år med højest saldo og blot fem procent, hvis der er tale om en arvet formue, hvor der er betalt skat, da pengene i sin tid blev tjent.

Samtidig så godt som lover IRS ikke at retsforfølge og fængsle de hjemvendte.

Ordningen er i sagens natur kontroversiel, fordi ærlige skatteydere kan se fiflere slippe billigere i skat, hvis blot de undlader fortsat at fifle.

IRS’ motiv er på den anden side letforståeligt: Selv om UBS betalte en erstatning på 780 mio. dollar tidligere i år, så har banken og Schweiz samtidig krævet, at de amerikanske bankkunder får mulighed for at prøve IRS’ krav ved schweiziske domstole. De seneste forlydener fra forhandlingerne er endda, at Schweiz kræver søgsmålene mod UBS droppet som en betingelse for at indgå en ny aftale.

Samtidig har de amerikanske kontohaveres lyst til at lave frivillige aftaler været til at overse - ca. 300 ud af 52.000 har frivilligt lagt kortene på bordet.

Derudover har delstater som f.eks. New Jersey gode erfaringer med amnesti, der i snit har givet 300 mio. dollar i de to perioder delstaten har forsøgt sig, mens Italien angiveligt fik ca. 60 mia. euro hjem fra Schweiz og ca. 15 mia. kr. under en amnesti for fem år siden.

Herhjemme er den slags initiativer ikke diskuteret i Folketing eller Skatteministeriet.