Berlingske Business
LIVE
17:27 Nu får Brexit skylden for britiske skilsmisser

USA-havne lammet

Efter fem måneders resultatløse forhandlinger mellem arbejdsgiverne og havnearbejdernes fagforbund besluttede arbejdsgiverne

at lockoute over 10.000 havnearbejdere, fordi de i protest mod de langvarige forhandlinger var begyndt at arbejde langsommere og afvise

alt overarbejde.



Både de politiske ledere og førende økonomer i USA advarer og siger, at situationen kan

udvikle sig til en større økonomisk katastrofe, hvis havnene ikke meget snart bliver åbnet igen. De 29 vestkysthavne

behandler gods for 300 mia. dollars årligt. I det vestlige USA melder mange detailhandlere, at de mangler varer, især

fra asiatiske lande til julesalget. Store fabriksvirksomheder melder om mangel på reservedele, f. eks. fra de japanske bilproducenter.





I USA er landbrugerne bange for, at deres frugt- og gemysehøst til eksport går til spilde. Senest har havnearbejderne

udvidet deres aktion til også at omfatte fragttransport på jernbanerne og lastvognstransporten til og fra de 29 stillehavshavnebyer.











Eurocard

Norge solgt til SEB

(OSLO) Den svenske storbank SEB overgtager hele aktiemassen i Europay A/S og dermed retten til betalingskortet

Eurocard Norge. Aktierne er solgt af de seks norske banker, Den norske Bank, Fokus Bank, Nordea, Nordlandsbanken, Romsdals Fellesbank

og SpareBank for 1 milliard kroner. Europay i Norge har 185.000 kunder og omsætter årligt for 18 mia. kroner. Herefter

er det SEB-Kort, der bliver en førende udsteder af betalingskort i Norge med Diners Club, Master Card og Eurocard i porteføljen.

Nordea har i følge "Aftenposten" haft en fortjeneste på 175 mio. kroner ved salget.

Japanske banktab

(TOKYO)

Japans storbanker har i første halvdel af september i år haft et samlet tab på deres aktiebeholdninger på

30 mia. dollars, fremgår det af beregninger foretaget af Daiwa Institute of Research, der forudser, at tabet på aktiebeholdningernes

værdi i bankerne vil stige til over 40 mia. dollars i indeværende forretningsår, der slutter 31. marts 2003.











Tysk

eksport i fremgang

(BERLIN) Tysklands eksport ventes at komme i sving næste år, siger det tyske handels- og industrikammer

DIHK. Eksportfremgangen bliver på mindst 3,5 pct. efter en vækst på 1,5 pct. i år. Importen er i år

gået 2,2 pct. tilbage i følge foreløbige beregninger, men vil stige 3,3 pct. i 2003. Importnedgangen i år

er den første nedgang i tysk import i de seneste ni år. DIHK siger, at eksportfremgangen er det eneste positive i tysk økonomi.

På hjemmefronten er den økonomiske vækst stadig for svag.

Flere konkurser i Norge

(OSLO) I juli kvartal

steg antallet af konkurser i Norge med 20 pct. til 3169 fra 2637 i samme kvartal i fjor. Det største antal konkurser har ramt aktieselskaber,

men også personlige konkurser er i stigning og her gælder det, at de fleste er enkeltmandsfirmaer. I IT-branchen har 86

selskaber drejet nøglen, og 57 er blevet tvangsafviklet af selskabsstyrelsen.

Nulvækst i tysk IT-sektor

(MÜNCHEN)

Den årelange vækst i den tyske IT-branche er for længst ophørt. Brancheforbundet Bitkom i München håber

dog på, at situationen skal vende sig til det bedre allerede næste år. Foreløbig er 28.000 arbejdspladser blevet

nedlagt i år, men der er stadig 791.000 beskæftigede. I år forudses markedet at være svundet ind med 1,3 pct.

til 136 mia. euro. Antallet af internetbrugere er dog øget med 20 pct. og ventes at passere de 35 millioner til nytår

og 40 millioner ved udgangen af 2003.

Olien steget 40 pct. i år

(NEW YORK) De globale oliepriser har igen fået

et skub opad og er kommet over de 31 dollars pr. tønde for levering i november. Det er den højeste pris i de seneste

19 måneder og en stigning på 40 pct. i år. Det er den konstante frygt for krig i Irak og dertil bekymringer for

olieleverancerne fra Mexico, der er gået i stå som følge af flere orkaner i den mexicanske havbugt. American Petroleum

Institute siger i en ny rapport, at USAs olielagre er svundet en hel del ind efter manglen på råolie fra off-shore oliefelterne

i Mexico. For to år siden besluttede OPEC at øge dagsproduktionen med en halv million tønder, hvis verdensprisen

i 20 dage holdt sig over 28 dollars, men endnu er der ikke tegn til en øget produktion fra OPEC.











Få uden job

i Sverige

(STOCKHOLM) Selv om den svenske økonomi blev forværret i september, er der stadig en meget lav arbejdsløshed.

KonjunkturInstituttet KI siger i sin rapport, at den svenske industri har haft et forringet udbytte i den forgangne måned og

derfor sænkes prognosen for årets tilvækst til 1,9 pct. og 2,7 pct. næste år. Trods de nedskruede økonomiske

forventninger er arbejdsløsheden lav. Det er en kraftig økonomisk vækst i svenskernes forbrug, der holder beskæftigelsen

i gang. For hele året ventes en arbejdsløshedsprocent på 4,0 i snit og næste år 3,8 pct.











Siemens

tæt på Motorola

(STUTTGART) Siemens overvejer muligheden af at ophøre med at producere mobiltelefoner, siger branchekredse.

I givet fald kan det tænkes, at Siemens vil overdrage denne produktion til Motorola i USA mod til gengæld at få

overdraget Motorolas produktion af mobilnetværk. Siemens leder Volker Jung bekræfter, at der er forhandlinger undervejs

med Motorola og andre mulige emner for et samarbejde. For Motorola kan det betyde en bedre platform overfor verdens største

producent af mobiltelefoner, Nokia i Finland, med mange flere muligheder på det europæiske marked.











VW reducerer

i Spanien

(MADRID) I Spanien vil VW nedlægge 10 pct. af arbejdspladserne i fabrikken i Landaben i Pamplona, hvor VW producerer

Polo-modellen. Faldende afsætning har gjort det nødvendigt at begrænse produktionen. Det samme gælder i Barcelona,

hvor VW producerer Seat-modellen.

France Telecom ommøbleres

(PARIS) Lederen af Thomson Multimedia, Thierry Breton,

efterfølger Michel Bon som chef for France Telecom. Breton kommer med en ny plan til finansiering af France Telecom, der kæmper

med en gæld på 70 mia. euro. Ifølge "Les Echos" skal omkostningerne nedbringes med 6 mia. euro over en treårige

periode.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen