Del : SMS
Berlingske Business

Urolige aktiemarkeder skaber bekymring hos analytikere

JAPAN MARKETS
Overskrift
Foto:
 

Virkeligheder er mere robust, end man skulle tro, når man hører om Kinas gæld, olieprisens fald og alle de andre negative faktorer, der påvirker den globale vækst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stemningen på de globale finansmarkeder er fortsat negativ. På det årlige topmøde i Davos var der nærmest krisestemning, og i medierne har flere analytikere fokuseret på en lang række risici, der er opstået som følge af olieprisfaldet og Kinas lavere vækst.

Rækken af advarsler om lav vækst, aktiekursfald og sågar global recession er lang. Det hævdes tillige, at flygtningekrisen kan ødelægge Europa, og at Kinas gæld kan knække hele Asien.

cc

Alt imens dette udfolder sig i erhvervs­medierne, kan man konstatere, at virkeligheden er mere robust, end de fleste tror. Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterede – på trods af alle de negative faktorer, som for tiden fylder medierne – kun sit vækstskøn for den globale økonomi fra 3,6 procent til 3,4 procent. Samtidig offentliggjorde USA en årsvækstrate på 2,4 procent for året 2015 baseret på en stabil udvikling i privatforbruget.

Væksten i det seneste kvartal var på 0,7 procent. Kina offentliggjorde en vækst på 6,8 procent i seneste kvartal, og i flere europæiske lande, herunder Sverige, Polen og Spanien, nærmer BNP-væksten sig fire procent.

Aktier

I Indien er væksten kravlet op over syv procent i seneste kvartal, og i ASEAN-området med Vietnam og Filippinerne i spidsen er BNP-væksten nu godt seks procent.

Men det er alligevel vækstproblemerne i energisektoren og alle de råvareafhængige lande samt Kina, der tager overskrifterne.

Kinas gæld og olieprisen skaber frygt

Bekymringen for vækstudsigterne har sit egentlige udspring i frygten for Kinas enorme gældsætning kombineret med det store olieprisfald.

Argumentationen er denne: Kina har en ikke uvæsentlig risiko for et finansielt sammenbrud under presset fra den store gæld, og dette kan udløse dominoeffekter i Asien og i råvarelandene. USA kan blive ramt af væksttilbageslag, fordi olieprisfaldet udløser investeringsstop i energisektoren, forbrugsstop i alle olielandene og en lang række tab på alle de lån og obligationer, der har finansieret hele energiboomet.

kina

Men det er ikke sikkert, at dette sker, og det er langtfra sikkert, at det vil udløse nogen global recession.

Kina er allerede i finanskrise. Gældsætningen i Kina er for høj, og landets konkurrenceevne er svækket af ti års lønstigninger. Derfor vil væksten i Kina falde. Kina vil købe færre råvarer og importere mindre. Processen er begyndt og vil vare ved i mindst fem år. Derfor vil alle de lande, brancher og virksomheder, som har nydt godt af Kinas fremgang, også blive ramt, når det nu går den anden vej. Men husk, Kina er ikke gået i stå. BNP-væksten er stadig omkring seks procent p.a. med faldende industrivækst og en servicesektor, som vokser kraftigt. Se figur 3.

Mange dårlige nyheder fra Kina

Hvor alvorligt det forholder sig i Kina, er svært at afgøre. Datakvaliteten er ringe, og summen af dårlige nyheder fra Kina er stor. I de seneste uger har man afsløret en finansiel kædebrevsskandale med tab på 50 milliarder kroner, og sidste år afslørede man et børsnoteret selskab med en markedsværdi på 350 milliarder kroner, som havde fabrikeret falske regnskabstal.

Kina

Endnu værre er det imidlertid, at de kinesiske banker har givet enorme udlån baseret på pant uden værdi og tvivlsomme kreditvurderinger. Analytikere opgør størrelsen af disse banklån til astronomiske beløb op imod 50 procent af BNP, hvilket skal sammenholdes med, at det samlede tab på finanskrisen i USA i de mest dystre opgørelser lå på omkring 20 procent af BNP. Kina står derfor med massive udfordringer.

I 1989 havde Japan et lignende problem. Dengang valgte japanerne at indkapsle de japanske bankers gæld og arbejde sig ud af tabene over en årrække. Det betød, at Japan fik »zombie-banker« og dermed en vækstpause på 20 år. Det samme sker formentligt i Kina, og derfor skal man ikke regne med, at Kina kan bidrage til global vækst i de næste mange år. Til gengæld bryder Kina næppe sammen. Kineserne har klogeligt valgt ikke at liberalisere den finansielle sektor fuldt ud. Det er stadig regeringen i Beijing, der helt suverænt kan styre bankerne, valutaen, renten og alt det, som foregår i landet finansielt set. Kineserne har valgt den japanske model og indkapsler gælden med den konsekvens, at BNP-væksten falder over en længere årrække.

Privatforbruget er i frit fald

Hvis vi vender blikket mod oliemarkedet, ser det ikke meget bedre ud. Olieprisfaldet har på kort sigt skabt store finansielle risici. Flere olielande vakler, og mange energikoncerner er i gældsklemme. Privatforbruget i de mange store olielande er i »frit fald«, store energiprojekter lukkes ned, og mange underleverandører rammes. Alt dette er negativt for global vækst.

Men man glemmer alle de positive effekter. Der er lige så mange, som sparer penge på køb af benzin, olie og energi. Alle disse besparelser vil give indkomstfremgang og merforbrug i de næste 12 måneder. Vi vil opleve en stor efterspørgselsfremgang i de lande, som køber olie. Indien og Kina samt næsten alle lande i Europa vil få enorme besparelser.

 

Vi er snart igennem det værste. Et yderligere olieprisfald på en tønde olie fra 30 dollar til 20 dollar vil næsten ikke betyde noget realøkonomisk. Faldet fra 100 dollar til 30 dollar har jo allerede haft en effekt, som er syv gange større, end et fald fra 30 dollar til 20 dollar vil have.

Ændrede magtforhold

Olieprisfaldet ændrer på politiske magtforhold, ligesom det giver formueforskydninger og finansielle spændinger. For Europa og USA er det helt overvejende en økonomisk fordel.

I første omgang har det dog ramt finansmarkederne som »en hammer«. De negative effekter har fået investorerne til at frygte recession og derfor flygte ind på obligationsmarkedet. Obligationerne er steget, aktierne er faldet, og midt i det hele har Japan sænket sin toneangivende rentesats yderligere, endda til minus 0,1 procent. Investorerne er begyndt at handle obligationer, som om det allerede er en realitet, at vi får global recession. Den tyske tiårige statsobligation har nu en rente på 0,3 procent, og den tilsvarende schweiziske obligation handles til negativ rente. I alt handles nu seks trillioner europæiske statsobligationer til kurser, der giver investorerne en negativ rente. Se figur 4.

Pessimisterne har overtaget

På aktiemarkedet har pessimisterne fået overtaget. De fleste aktier er til gengæld blevet billige og giver udbytter på mellem to procent og fire procent, hvilket er mere, end man får i rente på en virksomhedsobligation. Faktisk er det første gang siden 1958, at så mange aktier giver et udbytte, der er højere end renten.

Men en del af aktiemarkedet har i de seneste tre-fire år handlet til meget høje priser. De store vækstaktier har været meget efterspurgte. Tidligere var det emerging markets og Kina (BRIK-landene), der tiltrak disse investorer. I de seneste to år har en række nye kometaktier overtaget denne rolle.

Facebook, Netflix, Amazon, Tesla, indiske banker og en række biotekaktier har haft denne rolle. Blandt analytikere taler man om de såkaldte FANG-aktier (Facebook, Amazon, Netflix og Google). I figur 5 er vist indekset for disse aktier samt biotekaktierne sammenlignet med det generelle markedsgennemsnit målt ved S&P 500-indekset.

Det ligner en situation, hvor forventningerne har overhalet realiteterne. Derfor står vi nu over for et stemningsskifte på aktiemarkedet. De traditionelle »gamle« og lidt sikre aktier (ofte kaldet value) har aktieprisniveauer, der ligger væsentligt under de såkaldte vækstaktier.

Intet tyder på, at vi får global recession, og meget tyder på, at Kina kan håndtere sin finansielle krise, undgå finansielt sammenbrud og »nøjes med« en faldende økonomisk vækst ned mod tre procent. Det betyder, at de globale aktiemarkeder igen stabiliseres, og at vi endda vil kunne opleve kursstigninger.

Til gengæld vil euforien omkring vækst­aktier forsvinde, og betydelige prisændringer inden for de forskellige aktiegrupper kan ikke udelukkes. I perioder med moderat vækstfremgang er de såkaldte value-aktier som regel det bedste sted at være placeret, hvis man som investor har tilstrækkelig risiko­villighed til at være på aktiemarkedet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere