19. september 2009, 08:15

Arbejdsløsheden blandt unge nyuddannede tandlæger, agronomer, jurister, humanister og andre akademikere skyder i vejret med ekspresfart.

Tæt ved en tredjedel af alle unge, som inden for det sidste år har forladt et eksamensbord ved et af landets universiteter, eller anden højere læreranstalt, står således uden arbejde. Det er en meget kraftig stigning, eftersom tallet var helt nede på 19 procent for bare ét år siden, og endnu lavere da beskæftigelsen toppede. Stigningen i ledigheden blandt unge akademikere er faktisk den største siden 1996.

Det viser nye tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC) og her siger formanden Erik Jylling, at de hen over sommeren har gået og luret på tallene, og frygtet at ledigheden ville ramme deres 320.000 medlemmer.

»Det sker nu. Vi er vi helt sikre på, at ledigheden rammer vores medlemmer meget hårdt nu, og det går i udpræget grad ud over de unge. Det er en yderst uheldig udvikling, fordi vi fra 1970erne og 1980erne ved, at ledigheden let bider sig fast. De nyuddannede får hurtigt forældet deres uddannelse, hvis de ikke kommer i gang, og der kommer hele tiden yngre kandidater bagfra, som er mere attraktive,« siger Erik Jylling.

"Slet ikke nok"
Den samlede ledighed blandt alle akademikere er fortsat relativ lav, og nede på 3,8 procent af arbejdsstyrken. Det er en stigning fra 2,1 procent på samme tid sidste år, men fortsat ikke noget alarmerende højt niveau.

»Men blandt unge akademikere under 30 år er ledigheden nu oppe på hele 28 procent. For et år siden var den nede på 19,8 procent,« siger Erik Jylling.

Af samme grund har AC sendt en række forslag til regeringen, som skal banke ledigheden ned igen.

Sidst ledigheden steg hastigt blandt personer med lange uddannelser, blev der afsat et sted mellem 60 og 70 millioner kroner for blandt andet at skabe flere job til akademikere i små og mellemstore virksomheder. Det bleven stor succes.

»Nu har regeringen afsat to millioner kroner med den særlige ungepakke. Det er slet ikke nok,« siger Erik Jyling.

Hver tiende er tabt
Afdelingschef Niels Lykke Jensen fra AC siger, at deres undersøgelser viser, at hver tidende akademiker, der er uden arbejde i bare lidt længere tid, aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Lige nu er tæt ved 8.700 AC’ere uden job. Så op mod 900 af dem, finder sandsynligvis aldrig et job, men vil ende på kontanthjælp, efterløn, førtidspensionister eller lignende, hvis der ikke sættes ind med nye initiativer hurtigt.

»De kommer til at hænge fast i ledighed, uanset hvor gode konjunkturerne bliver. Det viser vores undersøgelser, og det er meget dyrt for samfundet. Vi taber nemlig ikke kun de penge, som deres uddannelse har kostet. Vi mister også de 250.000 kroner, som en typisk akademiker betaler i skat hvert år. Oven i det skal de have dagpenge og andre sociale ydelser,« siger Niels Lykke Jensen.

Cheføkonom Klaus Rasmussen opfordre dog AC og andre, der er skræmt af den stigende ledighed, til at tage den lidt med ro.

»Vi har været gennem en periode med et uhørt stort tilbageslag. Der er tale om en af de største nedture i mands minde. Lige præcis i den situation, ser vi nogle problemer. Men vi skal ikke overragere, og sætte gang i alt muligt i panik, der blot løfter de offentlige udgifter endnu mere i vejret. Der vil komme flere job inden længe, og der vil også i fremtiden blive brug for masser af folk med gode uddannelser. Men det er så op til de unge selv, at holde deres uddannelse og viden ajour i den forbigående krise vi oplever nu,« siger Klaus Rasmussen.

Vigtige akademikere
AC peger dog på, at akademikere spiller en nøglerolle, når et gælder om at skabe nye produkter. Faktisk menes én beskæftiget akademiker at trække fem personer med lavere uddannelse i beskæftigelse. Derfor frygtes den stigende ledighed blandt højt uddannede at skabe endnu større problemer for andre grupper.

»På længere sigt er en stigende ledighed blandt akademikere noget, som presser konkurrenceevnen i en gal retning. Danmark skal leve af viden. Vidensøkonomien skal sikrer arbejde til både lavt- og højtuddannede. Men regeringens seneste undersøgelser viser, at Danmark halter bagefter andre lande, når det gælder om at etablere en konkurrencedygtig vidensøkonomi. Det går faktisk den forkerte vej,« siger Erik Jylling.