Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Undren over medieforlig uden internet

Medieforliget har glemt internettet, lyder det fra foreningen af interaktive medier.

Det netop indgåede Medieforlig fremkalder undren hos Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM.

I en tid hvor flere og flere danskere bruger mere og mere tid på internettet, mener foreningen således, at der er bemærkelsesværdigt at politikerne ikke forholder sig til det nye medielandskab.

- At internettet end ikke er omtalt er svært at forstå i betragtning af hvor meget internettet fylder i danskernes hverdag. Politikerne har endnu ikke forholdt sig til den seneste tids udvikling, hvor danske medier udfordres af store, udenlandske hjemmesider og hvor annoncekronerne fortsætter med at flytte ud af landet, siger Christian Peytz, formand for FDIM.

Oplagt mulighed

Foreningens direktør Morten Helveg Petersen deler den undren og mener, at en oplagt mulighed nu er forpasset.

- De politiske partier havde her en oplagt mulighed for at fremtidssikre udvikling og udbud af dansksproget indhold på internettet. Men medieforliget tager ikke højde for den dramatiske forandring af medielandskabet som danskernes brug af internettet har medført, siger Morten Helveg Petersen.

Han peger på at danskerne bruger lige så meget tid på at være interaktive på internettet som på passiv lytning af radio. Men den politiske diskussion og opmærksomhed har særligt været om radioens vilkår. Et paradoks i betragtning af at de to fylder lige meget i medielandskabet.

- Groft sagt er de unge på nettet, mens de ældre lytter til radio. Derfor virker det heller ikke særlig fremadrettet ikke at forholde sig til nettet, siger Morten Helveg Petersen.

FDIM har et håb om, at nettet kommer med på dagsordenen, når der skal forhandles mediepolitik igen når næste runde af medieforhandlingerne forhandles i forbindelse med finansloven.

- Konkret i form af etablering af et medienævn, hvor også internettet kan tages i betragtning som FDIM foreslog i sit mediepolitiske udspil fra december 2009, siger Morten Helveg Petersen.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu