Del : SMS
Berlingske Business

Undersøgelse placerer ikke ansvar for skatteskandale

04BUSSKAT-OEstbanegade-Koeb.jpg
SKAT, Østbanegade København Ø.

Hverken departementschefens rolle eller skiftende skatteministres roller bliver belyst i den undersøgelse, som skatteministeren offentliggør om tre uger, erfarer Berlingske. Dermed kan et politisk ansvar tidligst placeres i 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om skatteminister Karsten Lauritzen (V) udadtil i officielle pressemeddelser fortæller, at »alt skal belyses«, og at sagen »skal undersøges til bunds«, bliver departementschefens og tidligere skatteministres ansvar ikke belyst i den revisionsundersøgelse, som ministeren fremlægger resultatet af om tre uger.

Skatteministeriets Interne Revision har fået besked på, at det udelukkende er styrelsen, det vil sige Skat, den skal føre sin kritiske lup hen over. Selve Skatteministeriet og dets topfolk skal ikke under lup.

SKAT, Østbanegade København Ø.

Det fremgår af et notat, som skatteminister Karsten Lauritzen har sendt til Folketingets Skatteudvalg. Skatteministeriets Interne Revision har taget den snævre opgavebeskrivelse meget bogstaveligt, oplyser en central kilde nu til Berlingske.

Således er det blevet besluttet, at hverken departementschefen eller skiftende skatte­ministre skal svare på spørgsmål fra de interne revisorer. I praksis betyder beslutningen også, at hverken deres e-mail-korrespondancer, kalendere eller notater vil blive udleveret til og undersøgt af den interne revision.

Flere tidligere skatteministre har ellers givet udtryk for, at de ikke husker, om de er blevet advaret af embedsværket, og Troels Lund Poulsen (V) har oplyst, at han ikke vil udtale sig om, hvorvidt han er blev orienteret af sine embedsmænd om en kritisk revisions­rapport, der i hans ministertid advarede om manglende kontrol med udbytterefusioner. Men hvad ministrene har vidst – eller ikke vidst – og hvordan de i givet fald har reageret på advarsler fra embedsværket, bliver der ikke set nærmere på i den interne revisionsundersøgelse, fastlår kilden over for Berlingske.

»Det bliver ikke undersøgt, hvad skatte­ministre og departementschefer vidste og hvornår. Hvis man skulle gennemføre en undersøgelse af den karakter og have indsigt i e-mails, notater og andet fra deres hånd, ville det helt sikkert også tage mere end de fire uger, som undersøgelsen skal udføres på,« siger kilden.

03BUSJens-Broechner-2.jpg

Ministerium skal skånes

Undersøgelsen fra Skatteministeriets Interne Revision kommer dog ikke til at stå alene. Også statsrevisorerne har bebudet, at de om få uger vil anmode Rigsrevisionen om også at indlede en undersøgelse af skandalen, der foreløbig har kostet skatteborgerne 6,2 milliarder kroner.

En officiel anmodning om undersøgelse er dog endnu ikke blevet afsendt til Rigsrevisionen, men det står klart, at også den undersøgelse bliver »smal«.

Årsagen er ifølge statsrevisorernes formand, at Skatteministeriet i forvejen er omdrejningspunkt for en anden stor forvaltnings­undersøgelse, og at man derfor vil skåne både ministerum, styrelse og rigsrevision for en ny altomfattende under­søgelse.

»Derfor vil vi bede om en undersøgelse, som Rigsrevisionen skal bruge færrest mulige kræfter på. Undersøgelsen skal skæres til, så vi får de væsentligste ting frem, og helst ikke alt muligt andet,« siger Peder Larsen (SF), formand for Statsrevisorerne.

Statsrevisorformanden er i tvivl om, hvorvidt Rigsrevisionen kommer til at undersøge e-mails, kalendere og notater fra topfolk i departementet og ministre, som kunne indeholde oplysninger om, hvordan de eventuelt er blevet orienteret.

03BUSJens-Broechner.jpg

Tusindvis af sider

»Jeg kan ikke garantere, at e-mails og kalendere vil blive undersøgt. Der er tale om en meget lang række af ministre, der har stået i spidsen for Skatteministeriet, og hvis Rigsrevisionen beder om at få udleveret samtlige e-mails sendt fra embedsmænd til skiftende skatteministre, kan materialet hurtigt blive enormt stort. Vi taler mange tusinde sider,« siger Peder Larsen og tilføjer:

»Vi skal gerne kunne konstatere, hvilke svigt der har været, og hvilken personkreds der har et ansvar. Men hvis man beder om alt materiale, risikerer man at drukne. Derfor bliver det op til rigsrevisionen i samarbejde med Skatteministeriet at finde ud af, hvad der skal indgå i undersøgelsen,« siger Peder Larsen.

Men hvis Skatteministeriet nu ikke mener, at det er relevant at undersøge, om ministre og departementschefer er blevet orienteret om problemer, stopper undersøgelsen så der?

»Det gør den ikke nødvendigvis, for Rigsrevisionen kan bede departementschefen om at underskrive en fuldstændigheds­erklæring, hvori han bekræfter, at alt relevant materiale bliver udleveret,« siger Peder Larsen.

Fem medarbejdere i Skat stod bag milliardudbetalinger

Først på et møde 16. september skal de seks statsrevisorer beslutte, hvordan deres undersøgelsesanmodning til Rigsrevisionen skal lyde. Selv om der efter al sandsynlighed bliver tale om en »smal« undersøgelse, vil resultatet tidligst ligger klar i 2016.

»Hvad der så sker derfra er et åbent spørgsmål. Men det kan ikke på forhånd udelukkes, at Folketinget efterfølgende vil bede om at få iværksat yderligere undersøgelser, som skal afklare nye lag og eventuelt ministrenes ansvar,« siger Peder Larsen.

Berlingske Business har spurgt skatte­minister Karsten Lauritzen, hvorfor han ikke har bedt om at få tidligere skatteministres og departementschefers rolle belyst i Skatte­ministeriets revisionsundersøgelse.

Ministeren er ikke vendt tilbage med svar, men han har tidligere oplyst, at ingen i departementet kan stilles til ansvar for manglende opfølgning på revisionsrapporter, der vedrører problemer i styrelsen Skat.

»Det er ledelsen i Skat, der har ansvaret for Skats administration. Derfor er det også ledelsen i Skat, der følger op, når Intern Revision kommer med anbefalinger til Skats administration,« har skatteminister Karsten Lauritzen udtalt.

29BUSFem-medarbejdere-i-Ska.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere