Udenlandske virksomheder har opbygget en enorm gæld til SKAT, der har yderst vanskeligt ved at få hevet pengene hjem.
25. marts 2009, 18:28 – opdateret 3. maj 2012, 23:51
Udenlandske virksomheder kan komme til Danmark og udføre sort arbejde stort set uden risiko for at blive straffet for det. Det lykkes nemlig kun i meget begrænset omfang for det danske skattevæsen at indkræve den stadig stigende gæld, som udenlandske virksomheder skylder den danske stat i skat og moms. Kun omkring syv procent af det beløb, som udenlandske virksomheder snyder den danske stat for, bliver inddraget.
I 2008 sendte SKAT 628 anmodninger om hjælp til andre landes myndigheder, såkaldte bistandsanmodninger, for at få inddrevet en gæld på godt 78 millioner kroner. Knap seks millioner kroner blev inddrevet.
Hvad de udenlandske virksomheders samlede gæld til den danske stat udgør er svært præcist at gøre op, men alene momsgælden udgør 669 milioner kroner.
- Hvis ikke vi får fat i virksomhederne, sker der ingenting. Indbetalingerne kommer ikke bare, fordi vi sender en opkrævning, siger Aage B. Pedersen, afdelingsleder for International Inddrivelse i Skattecenter Tønder.
Problemet er, at SKAT ofte først får øjnene op for skyldnerne, når de er taget tilbage til hjemlandet. Har virksomheden ingen aktiver såsom bankkonti eller materialer i Danmark, må SKAT bede myndighederne i det pågældende hjemland om hjælp.
Minimalt udbytte
- Det er et meget tungt administrativt apparat, der gør det svært at hive pengene hjem. Det er alt andet lige vanskeligere at inddrive momsgæld i andre lande. Man skal fremskaffe dokumentation for sit krav. Jeg er bange for, at man støder panden mod det her tunge apparat, siger Benny Hjortkær Hansen, partner i KPMG og leder af deres afdeling for Moms, Told & Afgifter.
Når inddrivelsen rykker til udlandet, kører sagen efter de pågældende myndigheders regler. De kan som i Danmark sende en opkrævning og undersøge, om virksomheden har bankkonti, ejendom eller lignende, de kan tage udlæg i. Hvis virksomheden hverken har penge eller aktiver, får SKAT i Danmark besked om, at pengene ikke kan inddrives. I sådan en situation kan hjemlandets myndighed erklære den gældsbetyngede virksomhed for konkurs. Det hjælper dog ikke SKAT med at få pengene hjem i kassen.
- Ved en konkurs står vi som simple kreditorer. Sjældent giver det ret meget. Typisk er det minimalt, hvad man får i forbindelse med en konkurs. Det er måske promiller eller i hvert fald kun få procenter, der er tale om. Det er i hvert fald ikke det, vi får penge ind på, siger Aage B. Pedersen.
Arbejdet med at inddrive pengene, når skyldnerne ikke længere befinder sig i landet, er vanskeligt og ikke mindst omkostningsfuldt, hvis SKAT ikke har en bistandsaftale med det pågældende land.
- Vi skal ind og vurdere på de enkelte lande og finde ud af, hvor der er størst sandsynlighed for at få pengene hjem. Selvfølgelig skal der ikke være lande, hvor man kan søge skattely, men der er forskel på, hvor effektiv inddrivelsen er. Vi skal selvfølgelig også se på kravets størrelse i forhold til de omkostninger, vi påtager os. Er det overhovedet rentabelt at sætte gang i en inddrivelse, siger kontorchef Aage B. Pedersen, International Inddrivelse i Skattecenter Tønder.
Også på Erhvervsbladet.dk
Find et nyt lokale eller lej et overskydende lokale ud her
Find et nyt erhvervskøretøj her Læs ErhvervsBladet.dks ansvarfraskrivelse nederst på siden
ErhvervsBladet.dk forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:
- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger
Ved at kommentere accepterer du, at ErhvervsBladet.dk herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold i ErhvervsBladet.dk, på www.erhvervsbladet.dk.dk eller andre platforme og medier, som drives af Berlingske Media.
