Del : SMS
Berlingske Business

Ulighed kan svække økonomisk vækst

06BUSulighed.jpg
Øges indkomsterne hos den fattigste femtedel af befolkningen tilsvarende med et procentpoint, vil det føre til 0,38 procentpoint højere vækst i de fire efterfølgende år, viser en analyse fra IMF. Arkivfoto: Nils Meilvang

Både OECD og IMF har på det seneste udsendt analyser, som peger på, at økonomisk ulighed, og især stor ulighed, er dårligt for væksten. Øges indkomsterne i bunden, giver det derimod større velstand for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lavere topskat, lavere selskabsskat og færre afgifter. Det vil skabe større vækst, mere dynamik, masser af nye job og flere iværksættere. Sådan er det blevet sagt i årevis – hjemme og ude.

Men nu pibler det pludselig frem med analyser fra både den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, og Den Internationale Valutafond (IMF), som slår helt andre og nye toner an.

bo

Disse ellers så liberale internationale organisationer peger således på, at stigende lighed kan stimulere den økonomiske vækst, mens ulighed og stor afstand mellem rige og fattige er til direkte skade for velstanden.

OECD har således netop udsendt en 332 sider lang rapport med titlen »In It Together – Why Less Inequality Benefits All.« Eller: »Vi er i samme både – hvorfor lighed gavner alle.«

IMF har på tilsvarende vis, men dog i lidt mindre omfang, offentliggjort analysen »Causes and Consequences of Income In­equality,« altså »Årsager til og konsekvenser af økonomisk ulighed.«

Begge steder er konklusionen, at stor og stigende ulighed næppe er nogen god vej frem, hvis det gælder om at skabe et velstillet samfund.

Uligheden er steget betydeligt i de 34 rige OECD-lande de senere år. Den rigeste tiendedel af befolkningen tjener i dag 9,6 gange mere end den fattigste tiendedel. Tilbage i 1990erne var dette forspring til de rige på »kun« 8,1 gange, fremgår det af rapporten.

Dannobro

Den stigning i uligheden, som fandt sted fra 1985 til 2005 i de fleste lande, skulle ifølge OECDs beregninger have reduceret den samlede vækst med så meget som 4,7 procent point fra 1990 til 2010, hvilket er et ganske betydeligt tab af velstand.

IMF påviser i sin analyse, at væksten især tager skade, hvis indkomsterne vokser hos den rigeste femtedel af befolkningen. Omvendt vil det gå, hvis den dårligst stillede femtedel af befolkningen får det bedre.

Lighed giver vækst

Stiger indkomsterne hos den rigeste femtedel med blot ét procentpoint, vil væksten i BNP i de efterfølgende fire år blive 0,08 procentpoint lavere, fastslår IMF. Øges indkomsterne derimod hos den fattigste femtedel af befolkningen tilsvarende med et procentpoint, vil det føre til 0,38 procentpoint højere vækst i de fire efterfølgende år. Hvis indkomsterne øges for middelklassen, har det også positive resultater for væksten, konkluderer IMF.

Konklusionen er altså ikke alene, at der skal mere fokus på de absolut dårligst stillede, men også på den nedre middelklasse og selve middelklassen, hvis væksten skal fremmes.

IMF har dermed en lidt bredere tilgang til disse spørgsmål end før, hvor der har været særligt fokus på, hvad den mest forgyldte ene procent af de mest velstillede betød for den økonomiske udvikling.

Som før anbefaler IMF øget satsning på efteruddannelse og opkvalificering, men nu også at skattesystemerne gøres mere progressive med større omfordeling fra rig til fattig.

Godt med en økonomisk gulerod

En vis grad af ulighed er helt fint, fastslår IMF, eftersom det skaber incitament til at arbejde, konkurrere, spare op og investere, så alle ved egen kraft kan få et bedre liv. Det kan også føre til etablering af flere virksomheder og dermed skabe nye job.

Men meget høj og vedvarende ulighed, og især ulige muligheder for at forbedre eget liv, kan medføre store sociale omkostninger og låse folk fast i en uheldig situation, som giver samfundet store tab, vurderer IMF.

FRANCE OECD FORUM

OECD kalder sin rapport »det seneste flagskib« i en serie af analyser, som peger på, at ulighed gør det vanskeligt for store grupper at få en uddannelse. Det fører til tab af talent og sænker den sociale mobilitet, så mange låses fast i samme liv som deres forældre, uanset hvor dygtige de måtte være. Men ofte er fattigdom og ulighed også forbundet med dårligt helbred og kort levealder, hvilket er et tab for både den enkelte og samfundet.

OECD peger også på, at ulighed kan føre til utilfredshed, social uro og koncentration af økonomisk og politisk magt på så få hænder, at samfundet bliver mere sårbart over for kriser og udefra kommende ændringer.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere