Del : SMS
Berlingske Business

Udlændinge flokkes om lavtlønsjob

De 136.000 fuldtidsansatte udlændinge i Danmark fordeler sig på vidt forskellige brancher, men der er en klar overvægt af udlændinge i blandt andet rengøringsbranchen og landbruget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ufaglærte arbejdere i skovbruget og landbrugssektoren. Biokemikere i medicinal-industrien. Rengøringsassistenter i ISS. Og højt specialiserede ingeniører i energisektoren. Den udenlandske arbejdskraft i Danmark favner bredt, og stadigt flere udenlandske statsborgere tager til Danmark for at arbejde inden for vidt forskellige områder. Et taludtræk fra flere registre over udenlandsk arbejdskraft viser dog et billede af en overvægt af ufaglærte blandt de 136.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark.

Landbruget, rengøringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen er blandt de brancher, der i stort omfang bruger udenlandsk arbejdskraft. Flere end 15.000 fuldtidsansatte udlændinge arbejder i Danmark med rengøring og anden operationel service, mens landbrug, skovbrug og fiskeri har flere end 10.000 fuldtidsstillinger besat af udlændinge.

Fleksible medarbejdere

Industrien er dog den største aftager af udenlandsk arbejdskraft med flere end 17.000 fuldstidsbeskæftigede udlændinge. Men det hører med, at industriområdet dækker over en relativt bred kategori med flere ansatte end mange af de øvrige kategorier. Her er der de seneste år blevet ansat betydeligt flere udlændinge, og der er både tale om faglært arbejdskraft, ufaglært arbejdskraft og mere højtuddannet arbejdskraft som for eksempel ingeniører.

Derudover stiger antallet af udenlandske specialister inden for kategorien »viden-service«, hvor der nu er ansat omkring 7.000 udenlændinge.

»Der er tale om nogle meget forskellig-artede grupper, og den udenlandske arbejdskraft i Danmark er dermed en meget sammensat gruppe. Men antalsmæssigt fylder den ufaglærte arbejdskraft uden særlige kvalifikationer mest. Den udenlandske arbejdskraft har efterhånden meget stor betydning for en række brancher,« siger arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen.

I Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver underdirektør Erik E. Simonsen ligeledes, at udlændingene fylder relativt mest inden for ufaglærte områder som rengøring, landbrug og skovbrug.

»Det er et udtryk for, at flere konstaterer, at udenlandske medarbejdere fungerer. De har lavt sygefravær. De er fleksible. De er motiverede og har kompetencerne. Men det er problematisk for samfundet, at vi ikke kan få danskerne i arbejde inden for en række områder,« siger han.

De seneste fire år er antallet af fuldtids-ansatte udlændinge steget med lidt over 33.000 personer.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere