Berlingske Business
LIVE
15:38 Mærsk risikerer hak i kreditvurderingen

Tysk luftkamp

Det skete da turistrejsekoncernen TUI, som ejer Hapag-Lloyds Express, i denne uge meddelte, at man fra og med december starter flyvninger

til indre tyske og europæiske mål til priser for 19,99 euro pr. strækning heri medregnet skatter og andre afgifter.

German-wings, der er datterselskab af Lufthansa, flyver fra søndag fra Köln-Bonn lufthavn til europæiske mål

for 29 euro. Et helt andet billigflyselskab Deutsche BA har nedsat billetprisen mellem Köln og Berlin til 10 euro plis gebyrer

mellem 11 og 15 euro.

Vivendi sælger

(PARIS) Den franske multimediakoncern Vivendi Universal sælger sine europæiske

og latinamerikanske medievirksomheder sammen med våbenkoncernen Lagardere SCA for at øge likviditeten og nedbringe selskabets

gæld på 18,6 mia. euro.



Vivendi håber at få 1,25 mia. euro og en overtagelse af gæld i medievirksomhederne

ud af salget.

Milliard-kontrakter

(NEW YORK) De amerikanske telekomproducenter Motorola og Lucent og Nortel i Canada har

fået kontrakter på over én milliard dollars med China Unicom om anlæg og udbygning af det kinesiske mobiltelefonisystem.





Motorolas kontrakt er på 446 mio. dollars og Nortels er på 280 mio. dollars. Lucent Technologies skal levere udstyr

for 428 mio. dollars. Unicom-gruppen har godt 30 millioner abonnenter i Kina.

Skandias værditab

(STOCKHOLM) Finanskoncernen

Skandia har efter egne beregninger i årets første ni måneder på børserne mistet henved 6 mia. kronor

i værdier. Skandia siger, at for hver procentpoint aktierne falder eller stiger påvirker det selskabets værdier

med 170 mio. kronor minus eller plus.



Skandia siger i en redegørelse, at den høje usikkerhed på aktiemarkedet har

påvirket kundernes sparevilje og fonde under forvaltning, skriver "Svenska Dagbladet".











Verdi truer med

strejker

(HAMBURG) Fagforbundet Verdi kræver for de 4,5 millioner offentligt ansatte i Tyskland mindst 3 pct. mere i løn.

Arbejdsgiverne holder fast ved en Nulrunde.



Verdi truer med arbejdsnedlæggelser i den offentlige tjeneste, hvis arbejdsgiverne

søger at trække tiden ud under lønforhandlingerne.



3 pct. mere i løn vil belaste den offentlige økonomi

med ekstra 6 mia. euro pr. år.

Branche under tryk

(HEIDELBERG) Trykkerimaskinbranchen er under et stigende tryk med

en stærk nedgang i ordrer, der har udløst tab af arbejdspladser og nedskæringer i produktionen. Det gælder

også for Heidelberger Druckmaschinen AG, der har fyret 2200 medarbejdere og flyttet en del af produktionen til USA. Virksomheden

beskæftiger globalt over 24.000 personer. Heidelberger Druck har i de seneste par år investeret meget i udvikling af digital

trykteknik, men afsætningen af de nye trykmaskiner er mat som følge af, at aftagerne selv er i vanskeligheder på

markedet for trykkeriprodukter til blandt andet reklameverdenen.

M øger i Asien

(NEW YORK) USAs mixkoncern 3M Company

har med en stor indsats i det asiatiske område øget omsætningen i tredje kvartal med 4,6 pct. til 4,1 mia. dollars.

Det har givet et udbytte på 545 mio. dollars mod 394 mio. dollars for et år siden. 3Ms omsætning i selve USA stagnerede

med 1,9 mia. dollars, men i udlandet steg den med 8,8 pct. til 2,2 mia. dollars. Størst var stigningen i Asien med 19,3 pct.











Norske

unge med formue

(OSLO) Nordmændene har i dag den bedste økonomi nogen sinde. Nordmændenes sparekonti er i de seneste

10 år mere end fordoblet. De norske husholdningers økonomi er nu modstandsdygtig overfor så at sige alt fra uforudsete

udgifter til rentestigninger, fremgår det af en oversigt udarbejdet af Sparebankforeningen. Det er især unge mellem 25

og 34 år, der har sparet og skabt en solid økonomi. For 10 år siden havde samme gruppe større gæld

end værdier. I dag har samme gruppes husholdninger i snit en formue på en kvart million nkr.











Kontorstole med

alt

(KØLN) Verdens største messe for kontorudstyr Orgatec i Køln har præsenteret helt nye tiltag i kontormøbler,

der tager størst mulige hensyn til brugernes sundhed og fremmer arbejdsglæden. Kontorstolene er nu konstrueret til at

hindre rygskader og indlagte elmotorer sørger for regelmæssig massage af ryghvirvlerne. De bedste stole kan med bevægelse

af et håndtag omstilles til en mere horisontal hvilestilling, men højst for et kvarter ad gangen. En ny slags skriveborde

med alt tænkeligt mobilt udstyr til "kontor-nomader" med vekslende opholdssteder i en større koncern er også

noget helt nyt.

Mobiltelefon fra MS-Orange

(LONDON) Microsoft går ind i mobiltelefonibranchen sammen med det franske mobilteleselskab

Orange. De to vil skabe konkurrence på markedet for den 3. generations mobiltelefoni UMTS. Et nyt apparat med sofware fra MS

siges at være klar til salg om et par uger i England. Den nye mobiltelefon "Orange SPV" kan fotografere og sende billeder

og lyd. Apparatet er med farvedisplay og vil blive tilbudt til 200 euro eller langt under tilsvarende telefoner fra Nokia og SonyEricsson.

Black&Decker

(NEW

YORK) Black & Decker Corp., der er førende i redskaber og værktøj til håndværksbrug, har efter

en større omlægning af virksomheden overgået forventningerne ved i tredje kvartal at slutte med et nettoudbytte

på 54,9 mio. dollars mod 46,2 mio. dollars for et år siden.



Det gav 68 cents pr. aktie og Black & Decker regner

nu med, at fjerde kvartal vil give lidt over 1 dollar pr. aktie.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen